Klummeskribent Mette Goddiksen tager sommeren under kærlig behandling de kommende uger

KLUMME: Lettere syret tankeeksperiment coming up.

Sådan nogle sniger sig jo ind i den her tid med rosé i blodet og alt for meget fritid i klitterne.

Forestil dig, at alle årets måneder er mennesker, og de mennesker er samlet til fest.

Juli ville ligne en henkastet million med sin afslappede varme og sine klare, havblå øjne.

Irriterende er hun, fordi hun overskudsagtigt går rundt til festen og roser alle de andre måneders festtøj med et stort, hvidt smil. Oooork. Alle kan jo se, at hun overstråler alt og alle i den røde og gule kjole, der skødesløst, men helt perfekt, smyger sig omkring de solbrune lemmer.

Hun har selvfølgelig taget sine knap så smukke veninder, juni og august, med; det ældste trick i bogen. Hvis juni, august og juli sidder ved samme bord, så bliver juli først inviteret ud på dansegulvet og herefter de to andre.

Der er ikke meget spas ved at være en sølvmedalje. Vi vil alle være førstevalget. Som andet- eller tredjevalg er man jo vaniljestriben i en Tricolore fra Polar Is. Eller de der kedelige lakridsstave i Matadormix. Man er resten, som man spiser til sidst, når der ikke er noget bedre at få.

Ingen gider være resten.

Så juni afslår, selvom hun egentlig gerne ville danse. Det er mere værdigt, og desuden skal hun lige svare en række hastemails, før hun endelig kan sætte autosvar på og deltage i festen.

August er varm, rund og rolig nok til at afvise bejleren. Hun er også i det melankolske hjørne, fordi hun godt ved, det er hende, der snart knalder til sommerens sidste omgang-klokken.

December er dog for fuld og livsglad til at registrere, at han har valgt en helt forkert strategi med de damer.

Han tumler rundt med flæsk, heksehyl og cigarer i mundvigen, synger for højt og fotokopierer sine kropsdele. Han er sådan én, der er vildt svær at placere i bordplanen. Det går ikke, han sidder ved siden af den lille, forfrosne februar, som ikke bryder sig om at gøre væsen af sig selv.

De andre måneder tilgiver dog den hyggelige basse, fordi han også er så gavmild. Og dog. Januar skuler. Men det gør januar til alle de andre. Og som en sort præst holder han brandtaler om, at der overhovedet ikke er råd til fest. At alle burde være afholdende og tage hjem, så de kan komme tidligt op og træne.

September, oktober og november deler vandene. De har trukket sig over i pejsehjørnet, hvor de i skumringen har lange, intellektuelle samtaler om postmodernismen og litterære klassikere, mens de spiser økologisk æblekage uden gluten. De andre gæster kan da godt se, de har klædt sig i nogle okay farver, men især november virker som en kold, utilnærmelig cigar. Bedrevidende og triumferende pointerer hun, at alle i rummet snart kommer til at fryse og langsomt, men sikkert, får grå, slap hud.

April og maj synes ikke, festen er særlig svedig. De vil hellere være sammen med typer, der kan se, at alt snart bliver godt. De vil hellere ud at forelske sig. Marts sidder lidt mellem to stole. Vil gerne være grøn og lun som de andre, men har kun en forkølet vintergæk at bringe til festen.

Kan du følge mig, hmmmm? Prøv at hælde mere rosé i glasset og skåle med herligt langsommelige juli, der giver dig tid til at tænke herligt ubrugelige tanker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...