Der kommer til at være mere end 70 forskellige slags gin på festivalen.
Livet her

Skål! Populær gin-festival vender tilbage

Som noget nyt kan du smage andet end bare gin

28. september 2022 kl. 13:04

AALBORG: Der er godt nyt til alle gin-entusiaster i byen, for til februar kan du nemlig endnu en gang komme til det populære spiritusarrangement, Aalborg Gin Festival, som bliver afholdt i Europahallen i Aalborg Kongres & Kulturcenter.

Her må du drikke alt det gin og Fever Tree Tonic, du kan, når bare entréprisen er betalt - og mulighederne for at slukke tørsten er mange. Til gin-festivalen kan du smage 70 forskellige slags gin - og derudover vil du som noget nyt også kunne smage rom og whisky. Det røber Helmuth Bar & Kitchen på Facebook-begivenheden for arrangementet, der løber af stablen 10. og 11. februar 2023. 

Med i prisen får du 15 procent rabat på hverdagsbrunch på Helmuth Bar & Kitchen, ligesom cocktailbaren også lover, at du til gin-festivalen i Aalborg Kongres og Kulturcenter også kan købe flasker, glas og tonic til favorable festivalpriser. 

Du har dog ikke hele dagen til at finde dine favoritter. Billetten gælder nemlig for to og en halv time - og der er i øvrigt et begrænset antal af billetter til de forskellige tidsrum på dagen. Prisen for en billet svinger mellem 215 kroner og 370 kroner alt efter hvornår på dagen, du gerne vil afsted.

Du kan læse mere om Aalborg Gin Festival 2023 på Facebook-begivenheden for arrangementet.

Annonceret indhold

Nyeste