Skaldyrsfade og rosé er ægte Skagen-stemning - dog på toppen af Aalborg.
Livet her

Skagen-stemning i Aalborg: Her får du rosé og overdådig skaldyrsbuffet

Menuen består af friske jomfruhummer og rosé - du skal bare huske stråhatten

29. maj 2023 kl. 15:56

AALBORG: Sommeren rykker tæt på, og særligt i uge 29 valfarter mange fra hele landet mod Skagen for at mæske sig i skaldyr.

Men der er faktisk ingen grund til at bevæge sig så langt, for Aalborg har simpelthen det hele.

Hver onsdag i hele juni måned kan du få en ægte Skagen-følelse, når den skønne kombination af rosé og overdådig skaldyrsbuffet bliver serveret - endda til en skarp pris.

På toppen af Aalborg

Og så er placeringen - ligesom Skagen er på toppen af Danmark - nemlig på toppen af Aalborg.

Salling Rooftop er værten for det herlige arrangement, så tag veninden, kollegaen eller din revisor med under armen - og husk blot stråhat og en lyserød sweater til at binde om skuldrene.

- Glæd jer til en eksklusiv aften, når Salling Rooftop inviterer på overdådige skaldyrsanretninger, kølig rosévin og byens mest spektakulære udsigt, skriver de selv.

Hold lige lidt på mundvandet, for skaldyrsanretningen består blandt andet af friske jomfruhummer, blåmuslinger og østers. Hertil får du brød og lækre dips - og en hel flaske kølig rosévin.

Du kan bestille din skaldyrsaften lige her.

Annonceret indhold

Nyeste