Interessen er så stor, at Penny Lane overvejer pop op-shop med legetøjet
AALBORG: Interessen for det karakteristiske dukkehus hos Penny Lane er så stor, at caféejer Jonas Hütscher-Hejlesen har besluttet at udlodde det i en konkurrence.
- Vi har rigtig mange børn herinde, og vi prøver at lave det så eventyrligt som muligt i caféen med ting til dem, siger han om dukkehuset og de øvrige kreative påfund til børn fra Maileg.
- Mange små piger og drenge er interesseret i huset - og så tænke jeg: for pokker, så giver vi det da væk.
I følge Jonas Hütscher-Hejlesen er udvalget meget populært blandt alle aldersgrupper.
- Så min drøm på sigt er at lave en pop op-juleshop med varerne - meget gerne her på Boulevarden tæt på Penny Lane, hvis jeg kan finde et lille lokale, siger han.