Seks restauranter i Aalborg sælger madoplevelser i uge syv

AALBORG: Få en tre-retters menu for et fast beløb. Sådan lyder tilbuddet over hele landet, når det er Dining Week fra og med på fredag, 7. februar.

Her i Jylland sætter madkonceptet for alvor rekord i år. I alt 35 restauranter er med i fremstødet i Jylland og heraf seks i Aalborg.

- Vi er virkelig glade for at fremgangen i hele Jylland. Vi har ikke bare flere restauranter på programmet, men også flere byer. Det betyder meget for os, at vi kan tilbyde madoplevelser til hele Danmark, siger marketingansvarlig for Dining Week Nusha Riis Hassani.

Konceptet med at spise tre retter til en fast pris har ti års jubilæum i år. På de ti år er der serveret knap en million måltider - og det betyder så, at tre gange så mange tallerkener er blevet skrabet.

I år regner man på landsplan med 100.000 gæster vil besøge Dining Weekend, som finder sted 7.-16. februar.

Her i Aalborg kan du spise på Restaurant JØRN, Princes Juliana, Brdr. Price, Karma Sushi Aalborg, Provence og Bistro V Aalborg, som er med for første gang.

Du kan købe billetter til begivenheden på diningweek.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...