Burgerrestaurant ved Svenstrup er klar i morgen. Se her hvornår

AALBORG: Nu er ventetiden ved at være forbi for dig, der bare er vild med burgere og fritter fra McDonald's.

I morgen, torsdag, får du nemlig endnu en mulighed for at stille sulten, når en helt ny burgerrestaurant åbner ved Svenstrup.

Her op til åbningsdagen er der masser at se til.

- Vi har travlt, men vi er klar til åbningen, siger franchisetager Flemming Fast. Han står bag en række McDonald's her i landsdelen, blandt andet i Nørresundby, på Nytorv og i Skalborg.

Tina Larsen
Flemming Fast ser frem til at åbne endnu en McDonald's. Arkivfoto: Torben Hansen

Når McDonald's har slået dørene op, vil åbningstiden være fra klokken 7 til 01 med undtagelse af fredag og lørdag, hvor der er åbent til klokken 02.

- Og efterfølgende vil vi vurdere, om der på sigt skal være døgnåbent fredag og lørdag, siger Flemming Fast om burgerrestauranten, hvor der bliver job til omkring 75 medarbejdere i første omgang.

Du finder den nye McDonald's i området, der er ved at blive bebygget ved pendlerpladsen og afkørslen til motorvejen.

McDonald's på Skjoldet 3 får plads til omkring 140 gæster, og der bliver dobbelt drive thru-spor.

Åbningen er i morgen, torsdag 16. december, klokken 10.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...