Du får festivalstemning på den fede måde med musik, mad og workshops

AALBORG: Du kan godt begynde at glæde dig, for Kunsten har netop offentliggjort programmet til de populære Summer Lounge.

Og den står på sol og sommer i Kunstens skulpturpark hver onsdag sommeren over, når vi inviterer dig med til Kunsten Summer Lounge. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker. Det skriver Kunsten på sin hjemmeside.

Ta' dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler, og tun ind på de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.

Over 10 onsdage kan du få festivalstemning på den fede måde. Loungen byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events, foodtruck og hygge med vennerne. Det er en helt ny kombination af musik, mad og workshop. Lanterner og fakler lyser parken op. Og baren er åben. Need we say more?!

Første omgang summer lounge løber af staben 23. juni.

Du har fri adgang til Kunsten Summer Lounge, når museumsentréen er betalt. Derfor kommer medlemmer af Klub Kunsten + Utzon altid gratis ind til Kunsten Summer Lounge.

Du kan se det fulde program her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...