Forfatter og filmjournalist Christian Monggaard kommer til Aalborg

AALBORG: Den 22. januar klokken 16.30-18.30 kan du opleve forfatter og filmjournalist Christian Monggaard på Hovedbiblioteket til et finurligt foredrag. Han har skrevet bogen Olsen Banden, som han udgav i anledning af af Olsen Bandens 50 års fødselsdag.

Hans bog er en guldgrube af unikke historier og hidtil usete billeder. I foredraget fører han os blandt andet tilbage til begyndelsen, hvor Erik Balling og Henning Bahs udviklede filmserien, dens univers og figurer over en øl og en god frokost på en bistro i Paris.

Christian Monggaard er forfatter til bogen Olsen Banden. Foto: Sigrid Nygaard

Du kan i løbet af foredraget høre ham fortælle om de satiriske og samfundskritiske undertoner, og dele dine oplevelser med filmene. Du kan også høre, hvad de tre bandemedlemmer oprindeligt skulle have heddet og ikke mindst se hidtil ukendte manuskriptudkast

Christian Monggaard er filmredaktør og -anmelder ved Dagbladet Information. Han har udover den nye bog om Olsen Banden udgivet biografier om bl.a. Erik Balling og bøger med film- og tv-quiz.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...