Biograf viser sing-along-version af kultfilmen

AALBORG: Er du en af dem, der er helt med med, når nogen med største selvfølge refererer til Sandy og Danny? Der kan teksten til You're the One, That I Want både forfra og bagfra, har håret friseret i anderumpe eller bare slet og ret er vild med Grease, så skal du smøre sangstemmen.

Tirsdag 19. november viser Cinemateket i Biffen Nordkraft nemlig filmklassikeren i en sing-along-version. Her kan du med andre ord komme og skråle med af fuld hals uden, sidemanden på nogen måde kigger skævt til dig.

Selv om filmen har 41 år på bagen, så er historien om dreng møder pige evigt aktuel, og som altid er John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne.

Filmen bygger på musicalen Grease af Jim Jacobs og Warren Casey, og den er instrueret af Randal Kleiser.

Filmen vises med engelske undertekster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...