Så længe det er svært at undgå plastik og engangsprodukter, så kan vi lige så godt bruge emballagen mere end én gang, mener klummeskribent Gittemarie Johansen

KLUMME: Jeg har måske brugt udtrykket ”zero waste”(altså ”nul affald”) hundredvis af gange, hvor jeg overhovedet ikke har forklaret, eller rettere forventningsafstemt, hvad det udtryk betyder for mig. En af de kritikker, som man ofte lægger øre til, når man beskriver sig selv som en berygtet ”zero waster”, og når udtrykket endda ofte hører til i jobbeskrivelsen, er, at det er misledende og decideret løgn. Der er jo ingen som producerer nul affald eller hvordan?

Zero waste livsstilen handler om at minimere mængden af affald så meget som muligt, især bekvemmelighedsaffald, som ikke er strengt nødvendigt i hverdagen - og som ikke er overlevelsesrelateret. Det handler om ikke at møje 34 sugerør i en drink, om ikke at pakke alt sit frugt og grønt ind i individuelle plastikposer i supermarkedet. Det handler om at satse på ting, som kan bruges flere gange, frem for at nøjes med engangsprodukter, om at minimere sit aftryk– også det man ikke kan se. Det handler om at agere bevidst og fornuftigt, og så er det faktisk, i min optik, bedøvende ligegyldigt om man gør det perfekt. For jo, teknisk set så er det meget at bede om, sådan at generere nul affald. Det lever også lidt på præmissen om, at man har kontrol over alt, der havner i skraldespanden hver eneste dag, og sådan er hverdagen jo ikke.

Da jeg begyndte at interessere mig for det her med affald, eller rettere mængden på samme, gik jeg utroligt meget op i at skraldespanden var tom, og det betød, at det også gjaldt de gæster der kom på besøg. Hvis de havde en plastikpose med ind i min lejlighed, så havde de den også med hjem igen. Men jeg kan godt fortælle dig, at den attitude bliver man selv rigtig træt af rigtig hurtigt – og ærligt talt så bliver folk omkring en trættere endnu hurtigere, haha. Det tog mig noget tid at forstå, at det altså ikke er det, zero waste livsstilen handler om, selvom det godt nok lyder sådan. Det handler om at minimere, reducere, sige nej tak og agere bevidst i det omfang man kan. Det handler ikke om at få et nervesammenbrud, når man får et sugerør i sin vand på trods af, at man specifikt bad om at undvære det. Den her ultimatum-agtige tilgang til om det er ”god” eller ”dårlig” zero waste gør ingen noget godt, heller ikke planeten.

Der er også noget andet, som tog mig lidt tid at lære: bare fordi at noget er lavet til kun at blive brugt én gang inden det smides ud, betyder ikke at det absolut skal være sådan. Zero waste handlede i lang tid for mig om at holde al plastik en armslængde væk fra kroppen og hvis det kom ind i mit hjem, så blev det sendt pænt ud igen så hurtigt om muligt. Men nu hvor vi har etableret, at det er urealistisk at være komplet fri for affald, så kan man vel ligeså godt stoppe med at se alt plastik som affald og især bruge hvad vi kan, så lang tid som vi kan det. For skrald er alligevel først skrald, når det havner i skraldespanden.

Det er noget, jeg har taget meget til mig, og det hjælper jo både mig selv, og planeten. Jeg har blandt andet en halv skuffe i køkkenet med alskens papirservietter fra cafeer og resturanter. Her får man ofte en engangsserviet, og når man ikke bruger den, så bliver den jo bare smidt ud, så det er blevet en vane altid at tage den med i lommen, og med hjem i skuffen, hvor de gemmes til stoppede næser eller klisterede fingre. Ja, det er jo ikke den dybe tallerken, og jeg er bestemt ikke den første, som har gjort det - langt fra - men jeg om ikke andet så får serviet-gemmerne lige noget repræsentation nu.

Så længe det er svært at undgå plastik og engangsprodukter, især når vi køber ind og agerer udenfor vores hjem, så kan vi ligeså godt bruge emballagen mere end én gang. Jeg har en plastikemballage, jeg bruger derhjemme som tidligere var fartøj for færdigkøbt hummus, og den kan fint opbevare rester mange gange (bare ikke opvarmet). Dén mentalitet med at vi kan bruge de her produkter igen og igen, nu hvor de er købt, er meget sundere, grønnere og bedre end at smide det ud så hurtigt man kan for at undgå den dårlige samvittighed. Det er i hvert fald noget, jeg har in mente, især indtil vi får vores løsmarked i Aalborg, hvor jeg helt sikkert bliver stamkunde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...