Der er intet, der er aftalt, når den musikalske comedytrio bestående af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup træder ind i rampelyset.
Det sker

Skynd dig, før billetterne er væk: Populær comedytrio giver ekstrashow i Aalborg

Specialklassen vender tilbage i marts med nye morsomheder

24. november 2022 kl. 15:43

AALBORG: I oktober lagde den musikalske comedytrio Specialklassen en helt udsolgt sal ned af grin, da de gik på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) uden manus. Og 31. marts gentages succesen med et ekstrashow i Europahallen.

Specialklassen består af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup, som elsker at improvisere på baggrund af tilråb fra publikum. Således er det publikums råb, der afgør, hvilke emner, der skal indgå i showet oppe på scenen. 

De tre herrer har så til opgave at trylle et særdeles underholdende show ud af ord som næbdyr, mobning på Aula og kikkertundersøgelse – alle sammen emner valgt af publikum.

Deres seneste show blev i oktober belønnet med 5 stjerner i Nordjyske, hvor de også fik en titel som "standuppens tryllekunstnere". 

De har optrådt med deres impro-comedy siden 2008 og improviseret sig igennem tv-optrædener, radioudsendelser og musicals. 

Billetsalget er i gang. 

Annonceret indhold

Nyeste