Sidste år blev virksomhedens bedste nogensinde. I år er mere tvivlsomt

NØRRESUNDBY/STØVRING: Slagter Carlsen er en, måske lidt utraditionel, slagterbutik med afdelinger i Nørresundby og Støvring. Der går ikke en uge uden annoncer med kæmpe tilbuds-kødkasser på sociale medier.

- I starten var det svært at se økonomien i det, men i takt med at vi sælger mere og mere, får vi bedre priser og kan sælge billigere. Jeg tror, rigtigt mange kender vores navn nu, siger Casper Paulsen.

Casper Paulsen købte for seks år siden en slagterbutik i Støvring. To år senere overtog han endnu en i Nørresundby. Her har han videreført sit koncept.

Årsresultatet hos Slagter Carlsen er under Casper Paulsens ejerskab gået fra 300.000 kroner til 1,5 millioner kroner efter skat, fordelt på de to butikker. Sidste år modtag han Børsens Gazelle-pris for sin flotte fremgang.

Indehaveren har to år i træk sat omsætningsrekord. Om han gør det i år, ved han ikke. Det har været en tung start. Det skyldes især stigende priser på kød.

- Kødpriserne stiger helt vildt. Oksekød er fordoblet i pris siden nytår. Vi kan ikke følge med. Hver gang vi hæver prisen en femmer, stiger det en tier, siger Casper Paulsen.

Læs interview med Casper Paulsen på nordjyske.dk og hør, hvordan han klarer udfordringen med stigende priser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...