Lukning af forening truer ved generalforsamling i aften

Aalborg: "Vi er bange for at vi er nød til at opløse foreningen efter generalforsamlingen.." sådan kunne man læse på et opslag på Aalborg Prides facebookside. Grundet for få medlemmer i bestyrelsen er arbejdet med at stable den næste Aalborg Pride på benene meget vanskelig.

- Jeg er super ærgerlig over det her, men jeg kan ikke rigtig se hvordan vi skal komme videre, hvis der ikke er flere ildsjæle til at løfte opgaven, lyder det fra en frustreret formand, Martin Christensen.

Arbejdet i bestyrelsen består blandt andet i at få aftaler på plads, søge fonde og koordinerer på dagen.

- Det er ikke et problem at finde frivillige på dagen, der er der altid mange der melder sig klar. Udfordringen består mere i det arbejde der ligger op til priden og det kræver at man er klar til at bruge nogle timer hver uge. Det er ildsjæle vi har brug for i bestyrelsen. Jeg kan ikke løfte opgaven alene, fortæller Martin Christensen.

Til spørgsmålet om hvorvidt Martin endegyldigt er færdig som formand i foreningen Aalborg Pride, svarer han.

- Hvis der skulle melde sig folk nok til at vi fører foreningen videre, så er jeg klar til at fortsætte arbejdet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...