Beate Stengaard skal lave verdens længste træstamme af overskudsvarer for at sætte fokus på madspild

AALBORG: 20 kilo marcipan, 40 kilo tørkager og 8 kilo marmelade. Det er blot nogle af de ingredienser, der lige nu ser ud til at blive en del af verdens længste træstamme, det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.

Kagen skal laves af den bageglade aalborgenser Beate Stengaard, der i 2019 deltog i DRs ”Den store bagedyst”. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har hun som mål at lave verdens længste kage ud af overskudvarer. Det vil sige varer, som mange supermarkeder og leverandører ofte kasserer på grund emballagefejl, overproduktion eller fordi ”bedst-før-datoen” er overskredet. Men varer, som ingenting fejler.

Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle til kæmpe kagebord mandag 27. september for at sætte fokus på kampen mod madspild og sult i verden. Festlighederne foregår i Aalborg, hvor organisationen har åbnet endnu en Wefood-butik til gavn for både klimaet, forbrugerne og ikke mindst verdens fattigste.

Supermarkedskæde gavner verdens fattigste

Folkekirkens Nødhjælp valgte i 2016 at gå ind i kampen mod madspild og åbnede Wefood, Danmarks første supermarked med overskudsvarer.

Den store træstamme vil blive lavet af varer fra blandt andet Salling Group og Odense Marcipan og blive serveret foran den nye butik i Aalborg 27. september klokken 14.

Sarah Thun
I dag er der seks WeFood-butikker i Danmark, hvor den nyeste butik ligger på Godsbanen 10 i Aalborg. PR-foto

Fejringen af Wefood Aalborg og det store kage-rekordforsøg foregår samme uge som Danmarks Nationale Madspildsdag. Folkekirkens Nødhjælp har valgt at dedikere hele ugen til kampen mod madspild og sult i verden. Det sker blandt andet gennem oplysningskampagner, en række events samt gode tilbud i landets seks Wefood-butikker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...