Festlig start på ferieugen

AALBORG: Friis Shoppingcenter er klar med en række spændende tiltag i børnenes efterårsferie i denne uge.

Allerede ved feriestart kunne de mange besøgende i centret møde Street Kitchen’s mobile køkken, der gav mulighed for at smage det, de selv kalder fremtidens mad - woktilberedte insekter.

Lækkert så det ud, da der blev uddelt smagsprøver på Dagens ret: Græshopper, melorme og buffaloworms toppet op med chokolade-overtræk, krymmel, lime, chili og drys i alverdens farver.

Og der var faktisk overraskende mange nordjyder - både børn og voksne - der havde lyst til at smage på den lidt grænseoverskridende menu, hvor insekter var i fokus.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...