Flere markante ejendomme lyser snart op og spreder julestemning

AALBORG: Bygninger prydet med hjerter og lys gav sidste år en helt særlig julestemning i midtbyen - og snart vender de tilbage.

Initiativet til julebelysningen er taget af Hans Andersen, der er direktør i City-Ejendomme Aalborg. Og han har lovet at bidrage til julehyggen i foreløbig fem år.

Tina Larsen
Hans Andersen glæder sig over, at byen har taget godt imod juleudsmykningen. Illustration: City-Ejendomme Aalborg

- Det handler om troværdighed. For vi vil gerne give noget tilbage til byen og være med til at gøre den endnu mere attraktiv i juletiden, og så skal det være over flere år, siger han.

Du kan se juleudsmykningen på flere af City-Ejendomme Aalborgs markante bygninger; Østerågade 5 og 6 samt Østerågade 17 samt 19-21.

Hans Andersen glæder sig over en flot modtagelse sidste år.

- Folk var meget positive, siger han.

- Vi lægger vægt på, at det skal være enkelt, harmonisk og elegant, så det passer til omgivelserne. Juleudsmykningen er vores gave til midtbyen.

Tina Larsen
Lysene skal være med til at skabe julestemning i midtbyen. Illustration: City-Ejendomme Aalborg

Julebelysningen bliver tændt omkring 15. november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...