Musikkens Hus satser på udendørskoncerter sommeren over. Se her, hvem der spiller

AALBORG: Du skal sandsynligvis være hurtig med dankortet, når Musikkens Hus i dag sætter billetter til salg til en stribe fede sommerkoncerter.

Koncertstedet har nemlig planer om at give os en ordentlig dosis af det, vi er mange, der har sukket efter i månedsvis - liv og livemusik.

Derfor kan du hen over sommeren komme til forskellige former for udendørskoncerter og comedy på Musikkens Plads lige ud til Havnefronten.

Og du kan godt glæde dig, for Musikkens Hus har inviteret en række solide danske navne som Christopher, Mads Langer og Anne Linnet til at spille.

Foreløbig er der sat navne på syv events, men flere kommer til at følge. Sommerprogrammet vil løbende blive opdateret med nye navne - som vi selvfølgelig er klar til at fortælle om her på aalborg:nu.

Billetterne til de forskellige events bliver som sagt sat til salg i dag, mandag 3. maj. Og du skal nok være hurtig, for som følge af coronarestriktionerne, bliver der kun sat 500 billetter til salg til hver koncert.

Her er programmet:

24. juni kl. 21 - Comedyshow med Lasse Rimmer, Simon Talbot, Jakob Tårnhøj & Mikkel Rask

25. juni kl.18 - Dobbeltkoncert med Marie Key & Carl Emil Petersen

27. juni kl. 14.30 - Dobbeltkoncert Annika Aakjær & Malte Ebert

27. juni kl. 18 - Trippelkoncert Anne Linnet, Aura & Fenja

02. august kl. 19.30 - Verdensballetten

06. august kl. 21 - Christopher

08. august kl. 16 - Mads Langer

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...