Vores klummeskribent Niels Skovmand har sat tænderne i en af tidens diller

KLUMME: Så er der donuts... mange donuts.

Følgende er skrevet med et meget stærkt forøget blodsukker. Fødevaretrends ser vi hele tiden, og lige nu er vi midt i en bæredygtig sundhedsbølge. Men næsten synkront med den, er vi i de sidste år gang på gang stødt på trends, der strider direkte imod alle råd.

Vi har og er stadigvæk i gang med is i utallige varianter. Romkuglerne har sammen med flødebollerne også sejret voldsomt. For et par år siden skulle vi allesammen spise cupcakes, hvor man ikke kunne se kagen, fordi den var dækket af en halv pakke smør, der var blandet op med flormelis.

Og nu er det så den ene fantasifulde donut efter den anden, vi skal berige vores ganer med. Butik nummer fire i Aalborg er poppet op som et supplement til de bagere, der også tilbyder den syndige spise.

Ideen er, som med cupcaken, at vi tager en traditionelt halvtør friturestegt kage og hælder den ene fede ting efter den anden på den.

Ernæringsmæssigt er den allerede i sin rene form en hidsig kaloriebombe. Det er en pandekagedejsagtig beignetdej, oftest af hvedemel, der er tilsat bagepulver som hævemiddel, som friteres i olie eller fedt. Bare her runder vi de 450 kcal per 100 gram. Så skal den så fyldes med chokolade, toppes med smørcreme og gerne have en halv chokoladebar ovenpå. Min lommeregner brændte desværre sammen, da jeg skulle udregne kalorieindholdet i de modificerede udgaver.

Jeg er, indrømmet, en af de svage sjæle, der ikke kan takke nej til at udfordre mit BMI gang på gang. Da jeg forleden satte tænderne i Kinder-udgaven og efterfølgende i Snickers-varianten, kunne jeg, allerede inden seancen var overstået, mærke en let svimmelhed som et naturligt supplement til min snigende dårlige samvittighed. Ikke kun overfor min krop, men også overfor min konto.

Kom bare med den ene syge variant efter den anden, jeg er klar. Men det er dog tankevækkende, at vi siger ja tak til urimeligt fede spiser, samtidigt med at vi næsten bliver slagtet af at stege en bøf i en lille smule smør. Jeg taler af erfaring.

Men hvor mange donutbutikker er der egentligt plads til? Hvor længe er de en del af bybilledet? Og er vi vidne til en begyndende donutkrig?

Det sidste må jo næsten blive en priskrig, og det kan kun blive til vores fordel.

Fænomenet med at peppe ting op til nye højder, er jo ikke nyt. Brunsvigeren har jo længe været et godt grundlag for flødeskum og slik. Den fynske variant med et smurt rundstykke virker også ganske fint.

Den kunne sagtens vinde ved, at vi smed en plade Rittersport og solid mænge smørcreme på. Det skal testes og virker det, kommer der snart en pop op-butik med navnet Brunneren i bybilledet.

Mariekiksen tigger nærmest også efter at blive brugt som et fundament til en ny kaloriebombe. Den brillerer jo allerede, hvis den bliver ledsaget af smør eller skumfiduser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...