Når bæredygtighed er at genopdage det, man allerede har lært, lyder det fra klummeskribent Gittemarie Johansen

KLUMME: Vi er gået ind i sommermånederne, og med det går vi også en tid i møde, hvor vi må stå ansigt til ansigt med alle de sommerferieplaner, som vi har måttet aflyse, eller som er blevet aflyst for os.

Det bliver dog tonedøvt at brokke sig for længe over, at man ikke kan komme til Mallorca. Altså, der sker jo vigtigere ting i landskabet i øjeblikket, men er det bare mig, som stadigvæk har lidt øv på over den aflyste sommer? Du ved, på sådan en helt chill måde uden at underminere vigtigheden af årsagen. Jeg skulle have været på togtur til Portugal, på metalfestival i Norge, og jeg havde fem foredrag om zero waste i Danmark, som nu alle står til at blive udskudt til 2021.

Nå, men vi er nok mange, som forbereder os på en sommer i Danmark, og det er en glimrende lejlighed til at lære en vigtig lektie: Danmark er et lækkert land at holde ferie i. Sidste år begyndte min kæreste og jeg at lave en liste over danske steder og attraktioner, som vi gerne ville se. Vi kalder dem ikke seværdigheder for med et godt nordjysk spin, så er de ikke alle sammen lige imponererende.

I mean bamsemusset i Skagen, need I say more? Nej, vi kalder dem semuligheder. For de er bestemt en mulighed, og der er derfor gået sport i, hvem der kan finde de sjoveste og mest antiklimatiske turistattraktioner, som vi skal besøge.

Det bringer mig faktisk tilbage til min barndom. Som barn kan jeg huske, at der var langt imellem de store ferier, men vi gjorde i stedet noget andet. Vi benyttede os af de muligheder, som var i nærheden. Vi tog på pølsehornsekspedition til Læsø, vi kørte ud i Rold Skov og ledte efter trolde og, hvis bølgerne gik højt ubogstaveligt, så tog vi til Vesterhavet. Når jeg ser tilbage, så synes jeg egentlig, at det er essentielt, at man oplever sit nærområde og sætter pris på, hvad vi har i baghaven. Det er alt for let at længes efter Bali, og med billige flypriser er der normalt ingen, som stopper os, det er vores eget ansvar at sætte bremsen i.

I 2018 begyndte jeg at tænke mere og mere over flyrejser og CO2-udledninger, og hvordan - selvom man ikke kan se det fysiske affald fra en flyrejse - så er aftrykket stadig enormt, og derfor stoppede jeg med at flyve.

Siden da har jeg rejst i Europa med tog og bus, og det fungerer rigtig godt. Man kommer ikke ligeså langt, men det er også okay, vi har så mange semuligheder tæt på. London, Paris, Bruxelles, Amsterdam og Berlin er kun en natbus herfra. Rejsementaliteten er et perfekt eksempel på, hvordan bæredygtighed på mange måder kan forstås cirkulært. Det handler om at genopdage gamle vaner i husholdningen, emballagen, eller manglen på samme, og reparation af vores ting i stedet for at købe nyt.

Det handler ikke altid om at lære nye ting for første gang og opfinde den dybe tallerken igen og igen, ofte så handler det om at genopdage noget, som vi allerede har lært. Derfor består sommerferien i denne husstand af semuligheds-ture til Råbjerg Mile, Store Økssø, Blokhus og min egen baghave - og så behøver man ikke en rejseforsikring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...