Vær med i Østerådalen, når Danmarks Naturfredningsforening kommer til byen for at lege med vand

AALBORG: Hen over sommeren kan familier i hele landet komme til hyggelige arrangementer i naturen, når Danmarks Naturfredningsforenings projekt Naturfamilier turnerer rundt i Danmark. Naturfamilier skal gøre det nemmere for børnefamilier at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen.

Projektet kommer på besøg i 24 byer, og tirsdag 28. juli går turen til Aalborg.

Temaet for sommerturnéen er vand, og derfor skal der blandt andet spilles vand-bingo, snittes fisk i træ og bygges vanddyr i sand. Og så er der naturligvis rig mulighed for at spørge ind til projektet Naturfamilier.

Arrangementet holdes ved vandet ved Infohuset i Østerådalen fra 14.30-16. Alle familier er velkomne, uanset om man bor i nærheden eller bare er på besøg. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer vil blive fulgt, og deltagerne vil blive delt i mindre grupper, hvis det vurderes, at der er for mange samlet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...