Cyklistforbundet står bag parade af alle former for ladcykler på lørdag

AALBORG: Har en ladcykel - og kan du køre på den, så bør du have den ud af stalden på lørdag, 8. september.

Her inviterer Cyklistforbundet i samarbejde med Aalborg Cykelby nemlig alle med en ladcykel af en eller anden slags til at køre med i en parade gennem byen fra Honnørkajen kl. 11.

Hi-Fi Klubben i Aalborg stiller med en såkaldt sound box, så optogets anfører-ladcykel kan levere passende musik i et tydeligt toneleje.

Paraden er den eneste af sin art i Danmark og en enestående mulighed for at vise mangfoldigheden af ladcykler frem og manifestere et unikt festlig-flot cykel-syn i byens gader, som plejer at påkalde sig store smil og munterhed langs ruten.

Også sidste år var der parade af de bæredygtige køretøjer gennem byen. Foto: Cyklistforbundet

Der er aftalt et pit-stop undervejs hos Helsam på Boulevarden, som byder på en flaske vand og en lille god mundbid at styrke sig på.

Paraden er lavet for at sætte ekstra kolorit på åbningen af Aalborg Bæredygtighedsfestival 2018.

Det er gratis at deltage og det kræver ingen tilmelding. Man må meget gerne pimpe-pynte sit kørekøj - Cyklistforbundet står klar med en lille præmie til de tre sjoveste og festligste udsmykninger.

Man kan løse mere om konkurrencen på Cyklistforbundet Aalborg Afdelingens Facebookside eller i programmet for Aalborg Bæredygtigheds Festival 2018.

Ladcykler er generelt et populært transportmiddel særligt blandt børnefamilier. Foto: Cyklistforbundet
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...