Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

Navn:Frederikke Egeberg Elkjær

Alder: 23 år

Bopæl:Aalborg

Beskæftigelse: Studerende

- Jeg skal holde jul med min far, min lillebror og min farfar. Mine forældre er skilt, men jeg skal også holde jul med min mor – den 22. december.

De gik fra hinanden for cirka fem år siden, og min mor fandt en ny mand ret hurtigt, så der kom en ny familie ind i billedet – så der var lige lidt i forhold til nogle traditioner, der skulle mødes. Selvfølgelig skulle man vænne sig til det i starten, men nu er det bare sådan, det er.

I dag er det ikke længere så meget den 24., der er vigtig. Nu handler det mere om hele julen – og juledagene. Og om at og sørge for, at alle i familien har det godt. For især i begyndelsen var der den der: Hvem skal holde jul med hvem? Og er der nogen, der bliver ked af det? De ville jo helst holde jul med min lillebror og mig, begge to. Men i dag er den nye ordning bare blevet traditionen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...