Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

Navn:Lærke Lollesgaard

Alder: 28 år

Bopæl: Aalborg

Beskæftigelse:Fysioterapeut og studerende

- Jeg kan godt lide mit arbejde som fysioterapeut, fordi jeg gør en konkret forskel for andre – for nu at bruge en floskel. Men det er helt oprigtigt. At få folk til at kunne gøre de ting, som gør dem glade. Finde ud af, hvad der er galt – og få dem derhen, hvor de gerne vil hen.

Og så er der det der mysterium, der ligger i diagnosticeringen. Hvad er der egentlig galt? Altså, det der med at skulle regne den ud – det er vildt spændende, synes jeg.

Jeg er lige begyndt at læse en kandidat i muskuloskeletal fysioterapi ovenpå min bachelor. Det giver en del flere muligheder på den anden side. Med en kandidat kan man for eksempel undervise på fysioterapeutuddannelsen, og det kunne jeg helt vildt godt tænke mig. Det der med at have et fifty-fifty-job, så det ikke kun er patienter og klienter, men også undervisning og formidling, man arbejder med.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...