Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

Navn:Mathilde Porsmose

Alder:18 år

Bopæl:Aalborg

Beskæftigelse:Studerende

- I de her dage er jeg i studiepraktik på psykologistudiet på Aalborg Universitet. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg vil, så det er fedt at få et indblik i en bestemt uddannelse – og få en fornemmelse af, hvordan det er at gå på et studie. Jeg er ret sikker på, at jeg gerne vil læse videre, men først vil jeg holde et sabbatår.

Det er lidt stressende – det der med at finde ud af, hvad man egentlig vil. Især i det samfund, vi lever i, hvor der er et stort pres, og hvor der er så meget, man kan vælge imellem. Men jeg skal nok finde ud af det hen ad vejen. Når jeg er færdig på gymnasiet, finder jeg et arbejde, og så vil jeg ud og se verden – og forhåbentlig få en afklaring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...