Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

Navn:Natasha Tracey

Alder:28 år

Bopæl:Aalborg

Beskæftigelse:Kundekonsulent

I februar var jeg til karneval i Brasilien, hvor jeg og to andre piger fra min sambaklub, Poco Loco, var tre uger i Rio de Janeiro. Vi havde snakket om det længe, men fik vi en underviser fra Wien, som spurgte om vi havde lyst til at komme med ham, da han er Brasilianer. Han har nogle gode forbindelser derovre, så vi var også med til at danse i den officielle parade i Rio. Det var en kæmpe oplevelse! Der sidder jo mange tusinde mennesker, som kigger på dig og synger med. Og det forventes, du kan sangen på portugisisk. Også selvom du ikke taler sproget. Du skal synge med og vise glæde, for det er det, de har ventet på et helt år, de her mennesker. Så man skylder dem at give alt, hvad man har i sig; 120 procent.

Jeg vil rigtig gerne rejse mere rundt i verden med samba. Det andet største karneval er faktisk i Tokyo, i Japan. Så det tænker jeg er vores næste mål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...