Hvad er din historie? Vi går tættere på dig - og andre - på gaden i Aalborg

Navn:Sofie Nygaard

Alder:23 år

Bopæl:Aalborg

Beskæftigelse:Studerer medicin på Aalborg Universitet

- Der er en del på vores studie, som bliver en del af corona-beredskabet. Som udgangspunkt skal man igennem et sygepleje-vikarkursus, der varer en uge. Jeg går på sjette semester og er i gang med at skrive bachelorprojekt, men i min gruppe er vi blevet enige om, at vi tager kurset sammen, så vi kan hjælpe, hvis behovet opstår.

- Vi mangler stadig en del information om, hvad det hele kommer til at betyde for vores studie – hvis vi bliver sendt afsted. Vi er flere, der har lidt svært ved at finde ud af, om vi skal smide alt, hvad vi har i hænderne – for det vil man jo helst – men samtidig vil vi også gerne passe vores uddannelse. Der er mange spørgsmål lige for tiden, og lige nu venter vi på flere oplysninger. Men jeg tænker helt ærligt: Bare send mig afsted. Jeg vil gerne hjælpe. Det er derfor, jeg læser medicin.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...