Der går lidt tid, inden man igen kan blive afkølet af det springende vand på Tolbod Plads. Arkivfoto: Claus Søndberg

Lækage med stort vandspild lukker springvandet på Tolbod Plads

AALBORG: Aalborg Kommune har set sig nødsaget til at slukke springvandet på Toldbod Plads i en periode.

Det skyldes, at der er konstateret en lækage i springvandet, som resulterer i et stort vandspild. Derfor slukkes springvandet, indtil lækagen er udbedret.

- Det er på nuværende tidspunkt stadig uklart, hvor lækagen er og vi kan derfor ikke sige, hvornår springvandet kan tændes igen. Men vi arbejder på højtryk for at løse problemet, så både borgere og besøgende i Aalborg snart kan nyde springvandet på Toldbod Plads igen, siger formand i Entreprenørenheden i Aalborg Kommune Henning Leander Sørensen.

Toldbod Plads Springvandet, der er placeret i hjertet af Aalborg, er en musikalsk fontæne. Fire gange i døgnet - klokken 12, 15, 18 og 21 - spilles der musik fra springvandet.

I Aalborg Kommune håber man, at lækagen hurtigt kan identificeres, så skaden kan udbedres og springvandet snart kan tændes igen til glæde for byens borgere og besøgende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...