Mad & Drikke

Stille tider - men fest forude

02. oktober 2017 kl. 14:29

Efter en lidt afdæmpet periode, hvor publikum har holdt igen med at købe billetter, er der igen begyndt at vise sig interesse for de mange, mange arrangementer, som spillesteder Skråen står klar med resten af året.

Og hvor billetsalget før har spredt sig mere jævnt over flere koncerter, samler interessen - og billetsalget - sig for tiden om få, yderst populære arrangementer.

- Man må sige, at en standup-komiker som Nikolaj Stokholm virkelig har moment i øjeblikket med sit nyeste show, "Mit liv som Nikolaj Stokholm". Han kan virkelig et eller andet, konstaterer Jørgen Nissen, daglig leder på Skråen.

Aldrig så snart har spillestedet præsenteret ham én gang for udsolgte huse - onsdag 4. oktober - før der er udsolgt til yderligere to ekstraforestillinger tirsdag 28. og onsdag 29. november.

- Derfor har vi måttet gribe til sætte yderligere to ekstraforestillinger i salg, begge samme dag, onsdag 13. december, tilføjer Jørgen Nissen, som hæfter sig ved, at ingen andre - heller ikke mange standup-kolleger - har så solidt et tag i publikum for Nikolaj Stokholm, muligvis efter optræden i "Sjit Happens" på TV 2 Zulu.

Endog særdeles stærkt er det også gået med forsalget til et par 50 års jubilæumskoncerter for dels De Gyldne Løver (fredag 27. oktober), dels Savage Rose (fredag 27. novenber) samt til Suspekt (lørdag 9. december).

Blandt meget andet i løbet af efteråret og vinteren venter Skråen sig en del af den absolut allersidste koncert med band for rock- og poplegenden Peter Belli, som spiller 8. december.

- Forrige gang vi havde Peter Belli med band her, hed det sig, at det var sidste gang, men jeg ville ærgre mig over ikke at have Belli med band en absolut allersidste gang, siger Jørgen Nissen. Med tilføjelsen: - Bare fordi noget er godt, betyder det jo ikke, at man ikke skal prøve at gentage det...

Annonceret indhold

Nyeste