NM sluttede tre dage med awardfest, men det var samarbejdet der vandt

AALBORG: Glem alt om stjernekokke med nykker.

For torsdag aften blev det bevist, at selvom man arbejder på en restaurant med mange stjerner, så kan man sagtens kigge ud over sin egen gryde og samarbejde - også selvom dem man samarbejder med er konkurrent. Endda konkurrent i et award show, hvor to Aalborg restauranter hentede priser hjem.

Torsdag aften kulminerede NM Maduge, der løb af stablen 12., 13 og 14. juni med et award show, hvor 10 restauranter kom med hver deres bud på eksklusive, nordjyske menuer og hvor der efterfølgende blev delt en række awards ud.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
10 restauranter kreerede hver deres 5-retters menu og kokkene beviste, at selvom man er konkurrent, så kan man sagtens samarbejde.

Torsdag aften kulminerede NM Maduge, der løb af stablen 12., 13 og 14. juni med et award show, hvor 10 restauranter kom med hver deres bud på eksklusive, nordjyske menuer.

Det var en bunden opgave, hvor de 10 deltagende restauranter skulle komme med et bud på fem forskellige kategorier. Og hvor de skulle hjælpe hinanden med at gøre retterne klar til servering.

- Det var så fantastisk at se, hvordan passionerede kokke bare arbejdede sammen om at få det bedste frem i hinandens retter, siger Sarah Kruse, der er arrangør og ikke tøver med at kalde samarbejdet mellem kokkene for "stærk storytelling."

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
Formålet med NM er at sætte fokus på den nordjyske gastronomi og de nordjyske råvarer.

Og de 60 gæster, der fik lov at smage på 10 retter, som de også skulle bedømme, var også begejstrede, fortæller hun.

- Kokkene stod jo helt fremme foran gæsterne og arrangerede maden, og gæsterne havde mulighed for at komme helt tæt på og snakke med kokkene - og høre, hvordan de kommunikerer med hinanden.

Det var gæsterne, der fik det sidste ord, da vinderen skulle findes, for selvom David Johansen, der er Michelin-kok og dommer i Masterchef var til stede, ja så var det gæsternes mening, der vægtede højest, forklarer Sarah Kruse.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
Publikum indgik aktivt i vurderingen af de forskellige bud ved et awardshow, og de fik lov at smage 10 serveringer fra nogle af regionens bedste kokke.

Til gengæld var David Johansen ikke bange for at bruge store ord om arrangementet og branchen i det hele taget.

- Han kaldte det "verdensmad," og han sagde også, at kokkene i Nordjylland har ramt nye højder, siger Sarah Kruse og fortsætter.

- Det kan godt være, at der var engang, hvor vi ikke rigtigt kunne være med. Men nu har vi fået bevist, at vi tør skrue op for smagsindtrykkene - og at vi har en historie at fortælle om sammenhold i en branche, der måske ikke altid er så kendt for netop det.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
Spændingen udløses.

De 10 restauranter, der deltog var: Tabu, Prinses Juliana, Tabu, Nam, Rusk, Applaus, Essens, La Locanda, Strandhotellet Blokhus, Abstrakt og Hjorts Hotel.

Årets NM Restaurant blev: Prinses Juliana, Strandhotellet i Blokhus vandt i kategorien bedste NM-ret i temaet: "Vesterhavsfisk," mens årets gæstefavorit blev Tabu, oplyser Sarah Kruse.

NM Dage er del af en platform, der har fokus på den nordjyske gastronomi og de nordjyske råvarer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...