Nu kan du få fingrene i et unikt fodboldmål og støtte Børns Vilkår

AALBORG: Et fodboldmål med en ræv og en signeret kampbold med autografer fra AaB, kan blive dit. Og så støtter du et godt formål. Idéen opstod hos Martin Bak og Tobias Hjørringgaard Kristensen fra lukaki.dk. De ville nemlig gerne lave et velgørende projekt til fordel for Børns Vilkår.

- Vi synes, at de har en rigtig fed organisation med nogle rigtigt gode formål. Så er det også en organisation som mange kan relatere til. Ud over målet er der også en kamp-fodbold, der er signeret af AaBs spillere, og selv om den har været med i en kamp er den ikke slidt, lyder det fra Martin Bak fra Lukaki.dk.

Denne forårsdag er Martin Bak, Tobias Hjørringgaard Kristensen og Jonny Hefty samlet foran kunstværket hos Råt&Godt. Det er Jonny Hefty, der har stået for udsmykningen af målet, og det er første gang, at de ser det i virkeligheden.

- Jeg har kun set det på billeder og det er smukt, lyder fra Martin Bak.

Da målet dukkede op hos Jonny Hefty, var det udstyret med et traditionelt net som gjorde, at der var en begrænset flade at male på. Heldigvis var Merete Knudsen og Birgitte Skov Sanden fra REST 9000 klar med en hjælpende hånd. Blandt deres genbrugsmaterialer var der nogle gamle facadebannere, der kunne gøre det ud for det nye net.

- Ja, det var helt klart en super idé, der gjorde, at det kom til se endnu federe ud, konkluderer Martin Bak.

Det er den allestedsnærværende Jonny Hefty, der har stået for udsmykningen af målet, der naturligvis har fået en ræv.

- Ja, jeg kan jo godt lide at snige min ræv ind alle steder, og det er jo også min signatur figur. Jeg støtter jo gerne et godt for"mål", og jeg kan jo godt lide at sætte lidt humør og kulør på den by jeg bor i, lyder det fra Jonny Hefty.

Målet er camouflage farvet, er det nu en god idé? Det camouflage gør jo, at det ikke kan ses?

- Ja, men så er det jo kun sjovere og lidt mere udfordrende. Men det er jo også grønt, så hvis det kommer til at stå et sted med beton, så er der lidt farver, der minder om natur, lyder fra Jonny Hefty.

Niels Skovmand
Her er bagsiden af målet med ræven, der spiller fodbold. Foto: Niels Skovmand

Under snakken om målet, falder samtalen på Jonny Heftys egen fodboldkarriere.

- Øh, min fodboldkarriere toppede i 1982, da jeg fik kammeratskabspokalen, men ellers var jeg den tredje svageste på holdet ude i Sulsted, hvor jeg spillede. Jeg må sige, at jeg nyder mit otium og at jeg stadigvæk har mulighed for at lave "mål". Selv om det nu er med spraydåser, fortæller Jonny Hefty.

Niels Skovmand
Sådan ser den eftertragtede, signerede, AaB kamp-fodbold ud. Foto: Niels Skovmand

Håbet med målet og bolden er naturligvis, at privat personer eller virksomheder kan se idéen med målet og det gode formål.

- Ud over at det er et mål, så er det jo også et kunstværk, så det kunne jo også være en virksomhed, der købte det og ville bruge det som dekoration, lyder der fra Jonny Hefty.

- Det kunne jo stå hvor som helst. Jeg ville jo gerne have det i min have, men det er jo et kunstværk, så der kunne jo være, at der var en virksomhed, der gerne ville have det stående.

Tingene er nu på auktion hos lauritz.com - du finder auktionen her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...