Vores klummeskribent Jonny Hefty foretrækker at være total-lokal. Også når han drager på festival med bøllehat og en kold håndbajer

KLUMME: Selvom jeg er en rigtig rockstar, så tager jeg ikke på Roskilde Festival og spiller hipster-smart i Mediebyen med Tuborg-armbånd, pralpulver i tuden og hvide gummisko. Næ nej, en total lokal storbymand fra Nordjylland som mig, smutter da en tur til Nibe Festival med en bøllehat på hovedet og en kold bajer i hånden.

Det har jeg gjort hvert år siden 2003; først som rapper i forskellige konstellationer og siden 2010 som fast konferencier på blå scene med min makker Jøden. Vi er jo et par gamle drenge, så Roskildes mudderbad, tis-søer og oversvømmede toiletter kan efterhånden ikke konkurrere med Nibes gode forplejning, backstage massage, varme brusere, gratis øl og hobbithytter med dobbeltsenge, så vi kan tage konerne med.

Når vi ruller den smukke tur langs fjorden mod 'den lille fede', er det efterhånden blevet en tradition, at jeg fortæller historien om Ib. Alle der har været i Nibe, har vel bemærket det lokale svar på Hollywood-skiltet, hvor der med kæmpe bogstaver, lavet af hække, står NIBE på en skråning udenfor byen. For nogle år siden var der efter sigende en nibenit, som hed Ib, der fyldte 30. Gutterne ville lave lidt lir og i stedet for peber, fældede de hækkene med bogstaverne N og E, så der bare stod IB, når man kørte gennem Nibe. Det er sgu go' nordjysk humor i min bog, selvom det vist er lidt af en røverhistorie - som i øvrigt endte med, at festivalen var med til at købe nye hække, så byens vartegn kunne restaureres.

På Roskilde Festival kan du møde de smarte, de selvfede, de outrerede, de gamle flippere og de vilde unge, som danser i urinstøvet, laver nøgenløb, drikker ølbong og tager stoffer. På Nibe finder du overvejende almindelige pæne mennesker og deres børn. Jo jo, der bliver også festet igennem til den lyse morgen på Nibe, men her er langt mellem de beskidte og de langhårede, og jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde har set en hanekam på Nibe. Til gengæld tog min kæreste en selfie med Johnny Madsen, hvor hun kyssede ham i håret (og han friserer sig jo som bekendt med en ribbenssteg).

På Roskilde er programmet internationalt, eksperimenterende og på evig jagt efter noget nyt og cutting edge. I Nibe får vi; det vi kender, det vi elsker, det vi hører i lokalradioen: Der er Dodos til mor, Johnny Madsen til far og dunkende dakkedak DJ's til de unge. På Nibe hører du ikke tidens nye trap-stjerner og soundcloud-helte. Her hører du gode gamle Gnags, TV-2 og Lilholt. Vi ved, hvad vi får, når vi går ned og hører Nik & Jay, L.O.C. eller Suspekt, og vi kan synge med på hele lortet, om vi vil indrømme det eller ej. Det lyder måske lidt provinsielt? Ja mand, helt vildt - og det elsker jeg ved Nibe. Den prøver ikke at være noget, den ikke er og giver os det, vi kan lide – for 35. år i træk – gerne med et stort internationalt hovednavn og en enkelt booking, hvor der er taget en musikalsk chance... Og så er den bette fede også flink til at give lokale bands en chance.

På Roskilde er alt kaotisk, uoverskueligt, og det kan tage timer at finde hinanden. I Nibes Skalskov er det hyggeligt, harmonisk, folkeligt og familievenligt. Her kan du altid finde vennerne, en hyggekrog, et godt måltid mad, festligt selskab eller et brag af en koncert, når du går ned gennem skoven, som er fuld af barer, boder og blinkende lygter.

Den lille fede grisebasse, som ellers i mange år var festivalens vartegn, er stille og roligt blevet udfaset til fordel for et hjerte, som både kan laves som håndtegn og fungere som bogstavet B i NiBe. Måske er den ikoniske gris bare blevet utidssvarende? Måske vil man gerne inkludere muslimer, jøder, vegetarer og andet godtfolk – selvom der vist kun bliver solgt cirka 5 vegetarburgere om dagen?

Nibe har ja-hatten på. Fra festivalleder Peter Møller Madsen med de karakteristiske solbriller i panden til de 4600 frivillige, bliver der knoklet igennem for at omdanne Skalskoven til en fire-dages fest i harmoni med publikum, skoven og byen. En fest hvor alle er inviterede, og hvor du kan tage dine store børn med. En fest drevet af frivillighed og fællesskab – det virker som om, nærmest alle i Nibe og omegn går all in på at skabe de bedst tænkelige og mest trygge og gæstfrie rammer for de godt og vel 17.000 gæster. Og pille dem ned igen.

I kan i hvert fald godt regne med at se mig igen til næste år – med bøllehat og håndbajer. Jeg overvejer kraftigt at tage min datter med, som på det tidspunkt er blevet 13. Så kan hun lære at begå sig på en lille fed festival, inden hun hellere vil til Roskilde med vennerne og begynder at synes, det er alt for pinligt, at være på den samme festival, som sin fulde far.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...