De fleste nordjyder elsker at spise god mad og ikke mindst at spare penge. Netop den kombination kan du se frem til i Dining Week 2018

AALBORG: For ottende år ruller Dining Week ud i hele landet og forvandler uge 7 til en restaurantfestival for madglade danskere, hvor man kan få tre retter mad til en overkommelig pris. Det gælder også flere steder i Aalborg.

Alle køkkentyper

Dining Week er Europas største restaurantfestival, som startede i København i 2011 og siden har bredt sig til hele landet. Den bliver præsenteret i samarbejde med San Pellegrino og det digitale madmagasin Copenhagen Food. Konceptet går kort og godt ud på, at en sammenslutning af restauranter tilbyder en tre-retters menu samt en flaske S. Pellegrino mineralvand til bare 215 kroner.

115.000 gæster satte sig til bords på over 200 restauranter ved Dining Week sidste år. PR-foto

På den måde kan den gode mad komme i fokus til en pris, alle kan være med på. Restaurantfestivalen spreder sig over alle tænkelige køkkentyper i alle afkroge af Danmark. Det gælder også i Aalborg, hvor du både kan besøge Brasserie & Restaurant No76, Brdr. Price, CANBlau tapasbar, Prinses Juliana, Musikkens Spisehus og Provence, der hver især byder på deres helt egen menu til den fordelagtige pris.

Der er god grund til at være ude i god tid, hvis du gerne vil sikre dig et bord på en af restauranterne, for der er rift om pladserne. I følge arrangørerne satte 115.000 gæster sig til bords på over 200 restauranter ved Dining Week sidste år.

Dining Week løber af stablen fra den 11. til den 18. februar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...