Livet her

Storcenter i feststemning

Masser af underholdning for store og små

20. oktober 2017 kl. 20:33

AALBORG: Aalborg Storcenter i City Syd er i feststemning i denne tid. Afslutningen på børnenes efterårsferie bliver markeret, og med Halloween på vej, er der sammensat et program med masser af underholdning og aktiviteter for både børn og voksne.

Ved indgang D er Ponyklubben Ikaros på plads, og der tilbydes rideture til de yngste - lørdag fra kl. 11-14.

På Centertorvet er "Den Store Bamsefabrik" på plads frem til og med søndag 22. oktober. Her kan børnene vælge mellem otte forskellige bamseskind og efterfølgende være med til selv at fylde bamsen.

Et populært tiltag hos børn, forældre og bedsteforældre.

For de voksne var der fredag eftermiddag forrygende musikalsk underholdning. Duoen Nørskov & Bech gav den gas med 60’er, 70’er og 80’er musik. De to festlige seniorer leverer en perlerække af hits fra før verden gik af lave. Duoen har også valgt at støtte Kræftens Bekæmpelse og mange, både ung og gammel, havde lyst til at sige "tak for god underholdning" og samtidig donere en skilling til det gode formål.

Halloween nærmer sig, og den uhyggelige Spookyslaw huserer i den kommende tid i Aalborg Storcenter. Der er masser af uhygge i centret helt frem til søndag i næste uge.

Annonceret indhold

Nyeste