Trænger du til at få solgt ud? Eller trænger du stik modsat til at fylde skabe og skuffer op? Se her, hvor der er loppemarked i weekenden

AALBORG: Det er sommer, solen står højt på himlen, og det er for mange lig med loppemarkeder og gode fund til ingen penge. Og lige netop i denne weekend, der er masser af loppemarkeder i Aalborg - der er altså selvsagt stor sandsynlighed for at gøre sig et kup eller to.

Anne  Norre
Gør et kup til loppemarked på Louise Plads. Arkivfoto: Ole Skouboe

Louise Plads

Det er sidste chance for i år, hvis du vil sikre dig en standplads til det velbesøgte loppemarked på Louise Plads. Sidste dato for i år er søndag 1 august, og standpladserne uddeles efter først-til-mølle princippet.

Her er der god mulighed for at fylde garderoben op med tøj, sko og accessories. Loppemarkedet er desuden kendt for også at have et godt udvalg til dig, der spejder efter fine, gamle ting til hjemmet samt legetøj til børn.

Hvornår: Søndag 1. august, klokken 10.00-15.00

Hvor: Louise Plads

Du kan booke end standplads her. Prisen er 80 kroner per stand.

Lopper på havnen

Yes, denne weekend kan du også komme til Lopper på havnen! Her kan du gå på opdagelse blandt hele 120 stande, som dog i skrivende stund ser ud til at være booket.

Loppemarkedet er særligt kendt for de mange tøj-stande, så det er her, du skal hen, hvis du virkelig gerne vil fylde garderoben op til efteråret.

Hvor: Aalborg Havnefront ved Restaurant Fusion

Hvornår: Søndag 1. august, klokken 10.00-15.00

Du kan læse mere på Lopper på havnens Facebookside her

Anne  Norre
Du finder både tøj og fine sager til hjemmet blandt standene på Lopper på havnen. Foto: Sofie Rønn Christensen

Aalborg Streetfood

Den nyeste spiller på loppemarkedsfronten er Aalborg Streetfood, men det betyder ikke, at det ikke er velbesøgt. Tværtimod!

Loppemarkedet er lidt mindre end Lopper på havnen med 30 stande, men her er gode muligheder for at slå tiden ihjel og gøre sig et kup, mens man får sig en bid mad fra de mange Streetfood-boder.

Hvornår: Søndag 1. august, klokken 11.30-16.00

Hvor: Skudehavnsvej 35-37

Du kan booke en standplads ved at sende en mail til: event@aalborg-streetfood.dk. Det koster 150 kroner

Du kan læse mere om loppemarkedet her

Dét Frie Loppemarked på Frederikstorv

Også på Frederikstorv kan du denne søndag komme til loppemarked. Loppemarkedet er kendt for at være gratis for standholdere, men der er i skrivende stund ikke flere standpladser tilbage.

Vil du gerne have fingrene i en standplads til næste loppemarked, skal du melde dig ind i deres Facebookgruppe - den finder du her

Hvornår: Søndag d. 1 august, kl 10.00-15.00

Hvor: Frederikstorv ved Kayerødsgade

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...