Du har masser af muligheder for at gøre et kup på Dyrskuepladsen

AALBORG: Med foråret vender de udendørs loppemarkeder også tilbage, og nu kan vi byde velkommen til endnu et, nemlig det populære bagagerumsmarked, der tager hul på sin 19. sæson her i byen.

Arrangøren, Rask Event, skriver selv sådan her på sin hjemmeside:

- Oplev ægte retro, nostalgi og vintageting i et hyggeligt miljø. Gå på opdagelse og gør et godt fund blandt de gamle og spændende ting. Der er masser af fyldte boder med JGS (Vendelboforkortelse for Jænne Gode Sager). Få en rigtig hyggelig dag for dig og din familie på den lokale markedsplads.

- Salg af pølser, sodavand, vand, rundstykker, kaffe, te, kage og brændte mandler på pladsen ved Skalborg Sportsklub og Kalles-Kaffe.

Og har du ikke tid på søndag, 8. maj, så bare rolig, for der er også bagagerumsmarked disse datoer:

12. juni

10. juli

14. august

11. september

Du finder bagagerumsmarkedet på Dyrskuepladsen på Hobrovej 437, åbningstiden er klokken 9-15.

Derudover finder du også bagagerumsmarkedet på årets Hjallerup Marked, der er fra 3.-5. juni, alle dage fra klokken 10 til 16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...