Street art safari i storbyjunglen
Graffiti anses ikke længere som gement hærværk, men er blevet anerkendt kunst, og det glæder klummeskribent Jonny Hefty
KLUMME: Det var en helt almindelig solbeskinnet hverdag i Aalborg i maj. Eller helt almindelig var den ikke for mit vedkommende, for jeg havde bevæget mig ind på et nyt territorium og sagt ja til at lave en heftig street art walk og workshop.
Jeg har været vild med graffiti og gadekunst, siden jeg i 1984 så ”Style Wars” på DR. En dokumentarfilm om den spirende subkultur hiphop, som fokuserede på graffiti i New York. Den ramte mig omgående lige i hjertet, og jeg måtte straks være en del af denne nye kreative udtryksform. Så jeg greb en blå sprittusch og gik ud og skrev Mr. Maze på en elboks foran min mormor og bedstefars hus i den lille by Tarm. Det var nok ikke det mest velovervejede gadekunstværk, og jeg tror hurtigt min mormor gættede identiteten på den hemmelige og anonyme Mr. Maze.
Det var lige præcis denne lidt sjove og lidt flove historie, jeg lagde ud med, da jeg præsenterede mig selv foran et hold af unge mennesker fra en skole oppe nord fra. Vi mødtes i Karolinelund, her hvor Ållerens graffiti-undergrund spirer om kap med byhaverne, og bevægede os i samlet flok op mod midtbyen - vi skulle på street art walk.
Der er efterhånden over 60 gode grunde til at gå på jagt efter store farvestrålende gavl- og vægmalerier i Aalborg, så det var en udsøgt fornøjelse at være gadekunst-guide. Selvom mange af de unge i min gruppe havde været i Aalborg før, og selv havde fundet vej til Jomfru Ane Gade, stadion og McDonalds, var det en hel anden side af byen, jeg nu åbnede for dem. Og de var tydeligvis overraskede over, hvor meget kunst der egentlig findes i bybilledet, hvis man ved, hvor man skal kigge, eller fjerner blikket fra mobilen og har øjnene på stilke.
Det var nærmest en street art safari gennem Aalborgs storbyjungle, hvor farvestrålende mure og malede gavle i alverdens former og stilarter åbenbarede sig i baggårde, sidegader, siloer og andre steder, som man ikke umiddelbart kommer forbi, medmindre man er på eventyr (eller har en total lokal guide).
Jeg har fulgt Aalborgs graffiti- og gadekunstmiljø, siden det startede i 80'erne og har gennem de sidste mange år dokumenteret det på facebooksiden '9000 farver'. Det har givet mig en vis indsigt, venner i miljøet og nok også Dobbelt A's største arkiv over kunstneriske indslag i bybilledet. Så der var walk, talk og røverhistorier om alt lige fra 5 etager høje gavlmalerier lavet af etablerede internationale kunstnere, til ulovlig graffiti, uskrevne regler i miljøet, perleplader, stickers, stencils og ”bøf” mellem lokale malere.
Turen gik også forbi Streetstation, en kreativ platform for byens unge kunstnere, hvor vi fik en lille præsentation og en rundvisning af Frida Stiil Vium, som leder stedet og selv sætter kulør på byen under navnet Nada. Jeg tror, det for alvor gik op for de unge mennesker, hvor stort arbejde et gavlmaleri egentlig kræver, da vi passerede den amerikanske kunstner Oliver Vernon, som hang med en malerkost på en lift i 20 meters højde i Løkkegade. Her har han i 12 timer om dagen brugt 2 uger på at male byens nyeste gavlmaleri i samarbejde med KIRK Gallery. Og så fik min egen street cred også et boost, da vi nåede til Mester88's portræt af Jonny Hefty & Jøden i Algade – en kæmpe mur med mit eget fjæs spraymalet som reklame for årets Nibe Festival.
Der er virkelig sket meget, siden jeg i slutfirserne fik en kæmpe bøde og en betinget dom for at male graffiti på arbejderbyens grå beton. Dengang havde den daværende borgmester en personlig kampagne mod graffiti, som ikke blev regnet for andet end gement hærværk. I dag bor jeg i en kulturby, som blandt andet brander sig på murmalerier, og hvor borgmesteren har en Muggen Ræv HefTeeshirt med min egen graffiti på (jeg har godt nok aldrig set ham i den, men I ved, hvad jeg mener).
Min første street art walk sluttede, hvor den startede, i Karolinelund, hvor der var workshop med spraydåser og lærreder til alle. Nu skulle hele holdet, fulde af inspiration og nye ideer, i gang med at skabe deres egen kunst, som oven i købet skulle hænge på deres skole. De gav den fuld gas med spraydåser, tuscher og stencils, og da jeg talte med deres lærer tre dage senere, var de stadig i gang med at finpudse deres kunstneriske kreationer.
Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal vise min by frem og åbne unge øjne for, at kunst er overalt, og at man selv kan være med til at skabe den.
Ork satme! Vi har meget at være glade for i det levende gadegalleri, vi kalder Dobbelt A.
