Nordjyskes anmelder var med en enkelt ret som undtagelse begejstret efter besøg på La Locanda

AALBORG: Nordjyskes madanmelder Lars Bang Bertelsen har besøgt den populære Aalborg-restaurant La Locanda, og han giver det italienske spisested masser af ros i en anmeldelse på nordjyske.dk. Du kan læse et uddrag af anmeldelsen herunder.

Syv tallerkner og Carlo Liberatis signaturret

Vi blev bænket og havde på forhånd bestilt den store menu, så det var egentlig bare et spørgsmål om at læne sig tilbage og nyde.

Jeg valgte vinmenuen som følgeskab til de syv retter, mens medspiseren passede rattet og var på vand og glimrende italiensk limonade. Ung, grøn syre i vinglasset fra Piemonte til mig, og så var der allerede snacks: Fiskefilet i nyfortolkning mellem tynde skiver smørstegt brød og en miniversion af Carlo Liberatis signaturret med hjertesalat, kylling, skind, peberrodscreme og trøffelsne. Wauw!

Var vi kommet i himlen, spekulerede jeg

Jordskokker var hovedemnet i aftenens anden ret og kom som både creme, små syltede tern og chips. Dertil en flydende æggeblomme og en sifon på pecorino og peber (cacio e pepe). Blødhed, dyb velsmag og alt for meget - men på den gode måde - og balancen blev holdt af de syltede skokker, der skar gennem alt det bløde og fede. I glasset chardonnay fra Kellerei Erste+Neue, der forenede druens klassiske modne frugt med et friskt og mineralsk udtryk, som klædte retten fremragende. Sikke en start. Forrygende snacks, glimrende brød og to ustyrligt gode retter havde vi fået indenfor den første time. Var vi kommet i himlen, spekulerede jeg...

Det var vi ikke! Menuens tredje ret bragte os i den grad ned på jorden igen. Nu blev vi udsat for La Locandas fortolkning af polpo e patate, der er en klassisk romersk salat med blæksprutte og kartofler. Lad mig sige det lige ud: Den kuldsejlede totalt. Som det er køkkenets kendetegn, fik vi igen en råvare i flere udgaver.

Her var det variationer af kartoffel, der skulle ledsage en pænt tilberedt blæksprutte-arm. Der var en kartoffelcreme med blæksprutteblæk, så cremen var sort som natten, en puré på søde kartofler, en kold quenelle af lilla kartoffel og endelig kartoffelchips. Alt det kartoffel og et totalt fravær af syre var lige præcist det, som den stakkels blæksprutte ikke havde brug for på sin sidste rejse. For at fuldende fejlskuddet var den sorte kartoffelcreme blevet "lang", så den ikke bare lignede men føltes som tjære i munden.

I øvrigt var de medfølgende chips bløde. Den manglende syre i retten blev kun yderligere udstillet af, at den glimrende hvidvin Orvieto Classico "Campogrande" fra Santa Christina-huset kom med al den friskhed, vi manglede på tallerkenen. Vi levnede det meste, og måske derfor oplevede vi, at tempoet blev skruet en anelse ned.

Det koster på bedømmelsen

La Locanda er en meget besøgt og særdeles populær restaurant, og det forstår jeg godt. For to gange stor menu, limonade og en vinmenu slap vi meget rimeligt med en regning på 2067 kroner. Når man ser generelt på oplevelsen og niveauet, ville jeg under normale omstændigheder lande på fem sikre gafler.

Men jeg kan ikke se bort fra, at en enkelt ret (blæksprutten) dumpede med et brag. Det koster på bedømmelsen, hvor vi derfor ikke kan give mere end fire store gafler. Men tag ikke fejl. Et enkelt fejlskud betyder ikke, at du skal holde dig væk. La Locandas køkken skal vi helt sikkert besøge igen. Og igen.

Du kan læse hele anmeldelsen her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...