Frokosten skal hver dag være spændende, smagfuld og varieret, og disse ingredienser er med til at skabe gode betingelser for social hygge og snak på arbejdspladserne. Foto: Able
Mad & Drikke

- Tag for dig af retterne - for nu er der en lækker frokost på bordet...

Able.dk satser målrettet på at blive leverandør af frokostordninger til aalborgensiske virksomheder

07. maj 2019 kl. 15:14

AALBORG: Du skal ikke selv røre en finger - du skal såmænd blot sætte dig godt til rette og nyd den lækre frokost.

Det er virksomheden able.dk, der nu går offensivt til værks i Aalborg for at få lov til at mætte sultne aalborgensiske munde og maver.

Foretagendet, der indtil for et par dage siden var bedre kendt under navnet frokost.dk, siger om sig selv, at det har Danmarks største udvalg af frokoster til virksomheder.

For forretningskonceptet er netop at sælge frokostordninger til virksomheder over hele landet, og nu er turen så kommet til Aalborg, hvor man vil ind på medarbejdernes frokostbord.

Har lavet aftaler

Marketingchef hos able.dk, Julie Lovin, siger til aalborg:nu, at man nu er godt i gang med at etablere sig på markedet i Aalborg.

- Vi har allerede lavet aftaler med en håndfuld køkkener, og det er typisk catering virksomheder, oplyser hun og tilføjer, at able ser ikke blot Aalborg men hele Nordjylland som et interessant marked.

Able leverer således dagligt frokostordninger til flere end 600 virksomheder over hele landet, og det er ensbetydende med ca. 13.500 kuverter om dagen.

Fokus på kvalitet

Julie Lovin:

- Vi har eksisteret siden 2006, hvor vi var den første frokostleverandør i Danmark, som kunne tilbyde kunderne at skifte rundt mellem flere forskellige køkkener.

- Vi tilbyder god og lækker mad fra flere end 50 køkkener i hele landet, og prisen pr. kuvert ligger på ca. 50 kroner. Prisen kan dog variere både op og ned alt efter kundernes ønsker og behov, tilføjer marketingchefen.

Hun pointerer samtidig, at able har fokus på især madkvalitet, bæredygtighed, omtanke for miljøet og at skabe en positiv madoplevelse for kunderne.

Able leverer i dag frokostordninger til virksomheder i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Herning og Horsens.

I alt blev det til ca. 2,5 millioner måltider i 2018.

Annonceret indhold

Nyeste