Nyt stort marked hver dag - arrangør af Mega Kup står bag

NØRRESUNDBY: Vintage, tøj, keramik og boligartikler; Nu kan du også gå på jagt efter loppefund, når The Talls Ships Races rammer Aalborg og Nørresundby i begyndelsen af juli. Et kæmpe loppemarked med op mod 150 stande er nemlig på programmet.

Initiativtager er Henriette Iversen, der står bag det populære marked Mega Kup - og nu også TSR Lopper.

- Jeg synes, The Tall Ships Races er et fantastisk arrangement, som indbyder til socialt fællesskab i hjertet af både Aalborg og Nørresundby. Der vil være noget for alle aldre og enhver smag, så selvfølgelig skulle jeg også være med til at byde ind med det, jeg kan, siger hun.

Tina Larsen
Henriette Iversen er initiativtager til TSR Lopper - og hun står også bag de populære markeder Mega Kup. Arkivfoto: Martin Damgård

Henriette Iversen understreger, at markedet på havnefronten i Nørresundby vil være forskelligt fra dag til dag alt efter hvilke stadeholdere, der deltager.

- Et loppemarked er for alle, og stadeholderne vil byde på noget forskelligt. Alt lige fra vintage og keramik til tøj og boligartikler fra gemmerne. Det bliver nogle fantastiske dage med masser af muligheder for køb og salg. Boder, mad, mennesker og aktiviteter overalt omkring på havnefronten, siger hun, der arrangerer TRS Lopper i samarbejde med Aalborg Events.

TSR Lopper finder sted på havnefronten i Nørresundby fra 3. til 6. juli. Onsdag til fredag kan du gæste loppemarkedet fra klokken 11 til 18 og lørdag i tidsrummet 10-15

Der kan stadig bookes stand ved at sende en mail til tsrlopper@gmail.com

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...