Klummeskribent Jonny Hefty har genfundet glæden ved at trylle et hvidt stykke papir om til en farvestrålende tegning

KLUMME: Da jeg var knægt i en lille by nord for Aalborg, var jeg en rigtig lille tegnedreng. Jeg elskede at tegne.

I skoletimerne tegnede jeg i stilehæfterne og bag på matematikopgaverne, og i frikvartererne tegnede jeg figurerne fra Garfield, Valhalla og Basserne til de andre elever på skolen.

Mine lærerforældre ville ikke give mig malebøger - jeg skulle bruge min fantasi, finde min egen streg og lave mine egne tegninger - ikke bare farvelægge andres. Da de andre i klassen byggede fuglehuse i sløjd, lavede jeg mit eget tegnebord – sådan et stort skråt skrummel, som jeg selv syntes var meget professionelt.

Jeg samlede også på tegneserier. I en alder af 12 år havde jeg gennempløjet hele bibliotekets samling af tegneseriealbums for både børn og voksne og mit yndlingsprogram var ”Så er der tegnefilm” på DR. Dengang var der jo kun en tv-kanal, så det var stort, når det blev fredag, og der både var fredagsslik og 25 minutters Looney Tunes, Tom & Jerry og Disney-klassikere, som allerede dengang i 80’erne blev redigeret af den i dag legendariske hyggeonkel Jakob Stegelmann. Vi børn sad klistret til flimmerkassen (som man kaldte tv’et dengang), når introen gik i gang. Den kunne vi udenad og råbte forventningsfulde med på: ”Den har vi set, ismand, uuh en tiger, jeg skal tisse”.

Jeg havde en ven, som hed Torben, der var lige så vild med at tegne som mig. Vi fik lov at indrette et tegnestudio i byens nedlagte slagterbutik. Her havde vi alle vores tegneserier, tuscher, tegnegrejer og selvfølgelig mit elskede skrå tegnebord. Vi havde store planer; udvekslede breve med Jørgen Klubien, som var tegner hos Disney i Amerika (og senere blev kendt som forsanger i Danseorkestret). Karrieren og drømmene toppede, da vi fik trykt ”Seriemagasinet”; vores eget lille blad med vores egne små tegneseriestriber, på et rigtigt trykkeri, hvor Torbens onkel arbejdede.

Vi var de mest stolte drenge i hele landsbyen, og verden lå for vores fødder... Lige indtil jeg kom i 8. klasse, og vi flyttede ind til Aalborg. Så fik jeg andre ting at tænke på, og tegneriet gled stille og roligt i baggrunden til fordel for nye venner, lektier, avisruter, hiphop, heavy metal, øller og ungdomsklubfester.

Min historie minder formodentlig om mange andres. Vi tegner løs i barndommen: Drager, dinosaurusser, superhelte, soldater, prinsesser, slotte, påklædningsdukker og regnbuer. Indtil vi træder ind i de voksnes rækker og gradvist glemmer at være i kontakt med vores indre barn og videreudvikle vores streg og stil. Det er synd og skam og grunden til, at de fleste voksne stadig tegner pindemænd og børnetegninger - mig selv inklusiv.

Derfor var det med stor fryd og begejstring, at jeg opdagede, at Urban City (i den gamle remise for enden af Hjulmagervej) har en drop-in tegneklub. Her mødes både børn og voksne, rutinerede og nybegyndere, hver anden tirsdag og tegner sammen. Det er ikke et kursus, der er ingen lærer, det er gratis at være med, og man kan komme og gå, som man har lyst til - bare man har lyst til at tegne. Vi drikker kaffe og the, spiser småkager og hører bossa nova og tegner. Man kan sidde i sin egen verden og nørde eller hyggesnakke og få gode råd og tips af andre tegneglade typer. Nogle tegner med blyanter, farvekridt og tuscher, andre bruger pensel, laver kollager eller tegner og animerer på computer.

Det er et super hyggeligt og kreativt fællesskab, som hiver mig tilbage til barndommens tegnestue. Her kan mit indre barn få lov at genopdage og videreudvikle mine farver, striber og rævestreger. Her har jeg genfundet den samme glæde ved at trylle et hvidt stykke papir om til en flot, farvestrålende eller sjov tegning, som jeg havde som tolvårig.

Min datter, Anemone, er lige fyldt 12, og hun skal med i tegneklubben næste gang. Så bliver det spændende at se, om hun har indhentet den gamle ræv? Selvom jeg stadig laver børnetegninger, går det fremad, og så er det smadder sjovt. Det er aldrig for sent at komme i gang igen. Du skulle tage at prøve?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...