Lokaler til tidligere burgerbar til leje. Grafik: Jakob Kanne Bjerregaard
Mad & Drikke

They did burgers: Hvad vil du lave?

Tidligere burgerrestaurant gav op. Nu er lokalerne ryddet og klar til nye lejere

15. august 2022 kl. 13:43

AALBORG: Det har ikke været den mest lukrative business at drive burgerbar i Aalborg. De store har slugt de små. Som her er det We Do Burgers gamle lokaler, der er til leje. Men også Burger Gos koncept med simple burgere kunne ikke stå distancen efter corona-årene.

Men lokalerne er altså stadig gode til en burgerrestaurant tæt ved Vestbyen, hvor de rette indretningsmæssige forhold gør sig gældende som udsugning, afløb osv.

Ejendomsmægleren Colliers skriver:

- Attraktivt take-away/restaurant lejemål i Aalborg C på 203 m². De 185 m² er indrettet med to store serveringsområder, hvoraf det ene kan bruges som selskabslokale, stort køkken, lager samt toiletter. Derudover er der ca. 18 m² lager i baggården. Lokalerne fremstår i pæn moderne stand og blev indrettet/renoveret til take-away/restaurant i 2016/2017 i forbindelse med nuværende lejers indflytning.

- Lejemålet er anvendeligt til mange former for takeaway, vinbar eller lignende og overtages med udsugning. Lejer bekoster selv indretning af lejemålet med inventar, maskiner etc.

- Lokalerne er beliggende på hjørnet af Borgergade 25a/kld/Vendelbogade, hvorfor lejemålet har særdeles stor synlighed og mange vinduer som sikrer godt lysindfald. Der er kort afstand til Vesterbro og i nærområdet findes bl.a. Rositas Bistro samt The Wharf, lyder det fra mægleren.

Adressen er Borgergade 25a og 25 kld. Foto: Colliers
Annonceret indhold

Nyeste