2. februar er der premiere på Spotify og Radio Luxembourg på Borgerscenen

AALBORG: Til daglig har 23-årige Amanda Haar travlt med at studere musikterapi på Aalborg Universitet.

Og lige så snart den sidste forelæsning er forbi, går turen til Aalborg Teater, hvor hun lige nu er i fuld gang med prøverne på stykket Spotify og Radio Luxembourg, der 2. februar har premiere på Borgerscenen.

Anne Helene Thomsen
Til daglig er Amanda Haar musikterapi-studerende, men siden november har hun øvet på forestillingen på Aalborg Teater. Foto Lars Pauli

Hun har en pakket hverdag, medgiver hun, men smiler så:

– Jamen, jeg kunne da ikke lade være, siger hun.

– Jeg gør mest det her for min egen skyld. Og jeg har brug for det med at optræde også - ikke mindst fordi min uddannelse jo er målrettet mod at bruge musikken som terapi, fortæller Amanda, der ofte er kommet på teatret, siden hun flyttede til Aalborg for at studere for et par år siden.

Anne Helene Thomsen
Amanda Haar har regelmæssigt besøgt teatret siden hun flyttede til byen for et par år siden. Foto Lars Pauli

Sammen med seks andre nordjyder er hun holdet bag sæsonens borgerforestilling på Aalborg Teater. I forestillingen mødes to generationer om musikken.

De unge er født omkring 2000, og de kender ikke til en verden uden smartphones, mens deres bedsteforældre var unge omkring 1968. Men begge grupper har haft og har deres musik, og det mødes de to generationer nu om.

Anne Helene Thomsen
Forestillingen er ved at blive sat op på Lille Scene på Aalborg Teater. Foto Lars Pauli

Og det ser ud til, at den musikalske generationskløft mellem skuespillerne, der har et aldersmæssigt spænd fra 23 til i 60´erne slet ikke er så stor, som man kunne forvente.

– Vi havde nok allesammen forestillet os, at vi ville være noget længere fra hinanden end vi faktisk er, siger Amanda Haar, der bekender sig til at have en “bred smag,” i musik som hun siger med et glimt i øjet.

– Musik har altid været en vigtig del af mit liv, og det fylder faktisk mere og mere, og alligevel kan jeg ikke få nok af musik. Jeg hører lige så gerne jazz og klassisk musik som jeg hører popmusik og rock musik, fortæller Amanda Haar.

Til gengæld har hun ikke så meget at fortælle om selve stykket, hvor handlingen er bygget om om en række interviews med de medvirkende endnu. Og som bliver til i et samarbejde mellem instruktøren og en dramaturg.

– Men min rolle er at spille mig selv og spille klaver og synge, og indtil videre har vi brugt tid på musikken og at på at spille sammen, forklarer hun.

Så replikkerne er næsten på plads, men mangler lige det sidste.

– Men vi skal nok blive klar, siger hun.

Anne Helene Thomsen
Aalborg Teater har siden 2013 produceret borgerforestillinger med stor succes. Foto Lars Pauli

I forestillingen på Borgerscenen kommer borgerne med virkeligheden og teatret kommer med de professionelle kunstneriske rammer.

Aalborg Teater har siden 2013 produceret borgerforestillinger med stor succes. Borgerscenen rykker med denne syvende forestilling ind på Lille Scene. Der er sidste spilledag 6. marts.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...