Tilbage til firserne

KLUMME: Nu har jeg levet offline i en uge. Jeg har lige sagt farvel til min bopæl igennem mange år, hvor alt har fungeret upåklageligt. Når jeg tændte fjernsynet, dukkede der levende billeder op, og når jeg tændte op for min tablet, var jeg online med det samme. Når alt det elektroniske virker hver gang, tager man det hurtigt for givet og opdager først hvor meget, man bruger det, når det ikke er der mere. Lidt ligesom når der bliver lukket for vandet, og det store skyl er sat ud af funktion.

I min nye boligsituation har jeg, når vejret tillader det, adgang til DRs kanaler og ikke andet. Flere dage er det dog umuligt at få et stabilt tv-signal. Internettet er først på vej om fjorten dage og hurtigt, fik jeg brugt min data på telefonen.

Så hvad nu?

Først bliver man naturligt ramt af panik og løber forvirret rundt. Jeg har prøvet at fange naboens net. Jeg har stået og lavet forskellige yogastillinger i håbet om at påvirke tv-signalet. Efter et par dage med let panik må man erkende sit nederlag og acceptere de slag livet giver en.

Konsekvensen af at jeg ikke har adgang til streaming har nu resulteret i, at jeg er mere opdateret på nyheder, er blevet klogere på Rohingya-flygtningekrisen og har fået et skræmmende indblik i de forhold, som børnene på udrejsecenter Sjælsmark lever under. Nogle udsendelser jeg ikke selv ville have opsøgt i det store udbud af varer, der lokker på streamingtjenesternes bland selv hylder. Det her gælder altså på de dage hvor jeg kan se tv.

De dage, hvor jeg ikke kan fange noget tv-signal, er jeg blevet mere selektiv i mit valg af film, og den gamle filmsamling kommer nu til sin ret.

Frisk luft er også blevet en del af konsekvensen af mit analoge liv. Ikke blot gåture alene, men også med partner og afkom. Sjovt som fysisk udfoldelse og nærværende dialog faktisk virker som en naturlig ting.

Er jeg så blevet frelst og vil leve mit liv analogt? Overhovedet ikke, men det har været en skræmmende øjenåbner for, hvor meget tid jeg rent faktisk har spildt digitalt.

Så når jeg ser på hvor meget tid, jeg faktisk har til rådighed nu, klinger det enormt hult, når folk - som jeg ved bruger tid på streaming og sociale medier - siger: Jeg har ikke tid til at træne, snakke, lave ordentlig mad, etc.

Igen, jeg er ikke blevet frelst og glæder mig sygt meget til at komme online igen, men jeg vil dog - håber jeg - være mere kritisk overfor mit forbrug.

Så indtil videre har mit liv væk fra ”nyheder” og ”indhold” fra de sociale medier faktisk udvidet min horisont, og jeg er også blevet klogere.