Folkefesten er i gang på havnefronten - i dag med officiel åbning, koncerter og ankomst af de sidste, store skibe

AALBORG: Et par af skibene har måttet opgive at nå frem på grund af vejret - men ellers er eventchef Søren Thorst tilfreds med starten af The Tall Ships Races.

- Jeg synes, vi er kommet godt fra land. Vi har haft nogle udfordringer og mangler stadig et par småting, men vi er helt klar i eftermiddag, siger han.

Tina Larsen
Mange skibe er fortsat på vej ind. Foto: Hans Ravn

- Vinden er også faldet i dag, så vi er med, og vi er klar. Men selvfølgelig er det ærgerligt, at et par skibe ikke når frem. Når der har været så meget vind, så døjer nogle af de små med at komme her til Aalborg. Men de sidste er på vej - og de skynder sig.

Søren Thorst lader sig ikke blæse omkuld af lidt modvind, og han er ikke i tvivl om, hvad man skal glæde sig til.

- Det er klart, blæsten er lidt irriterende - men omvendt skinner solen, og det er superfint, så her er rigtig dejligt og hyggeligt, siger han.

- Man kan se frem til en god dag på havnen, der kommer nogle store skibe ind, som laver et godt show, når de lægger til, og så er der officiel åbning klokken 17. Det skal nok blive en god dag.

Tina Larsen
Selv om blæsten går frisk over Fjorden, så lokker skibene mange til. Foto: Hans Ravn
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...