Tips og tricks med Carina Jakobsen fra Glow Studio

AALBORG: Du kender det godt. Den helt særlige følelse det giver, når du skal fugte dine læber, og din tunge glider hen over de ru og sprukne læber. Glæden ved at spise ananas og ketchup er heller ikke at fornægte. Vi har besøgt Carina Jakobsen fra Glow Studio Aalborg for at få gode råd til, hvordan vi kommer de tørre læber til livs. Smertefrit.

- Det allervigtigste er faktisk at drikke vand, og man skal drikke meget af det. To liter skulle det meget gerne blive til. Jeg gør, det at jeg tager en flaske med en halv liter i og sætter tre elastikker på. Hver gang jeg fylder den, fjerner jeg en, og så ved jeg, hvor meget jeg har drukket, fortæller Carina Jakobsen.

Når du har sørget for væskebalancen, kommer vi til produkterne, og det må ikke være den almindelige læbepomade eller vaselinen.

- Der er nogle ting i Labello og vaselinen, som vi ikke vil have. De stopper nemlig porrerne og så får vi hudorme. De hudorme der kommer på læberne, er de værste at få klemt ud. Det gør pisseondt, fortæller Carina Jakobsen.

- Man skal starte med en svamp. Det er konjac svampen, som kommer fra planten med samme navn. Den har to sider, en er hvid og en er brun. Den ene er grov og den anden er blid. Når man går i bad, peeler man lige ansigtet og tager læberne med. Det er easy peasy, fortæller Carina Jakobsen.

Niels Skovmand
Her er et lille udsnit af produkterne, der kan hjælpe dig med dine tørre læber. Foto: Anne Norre Hansen

Svampen minder om en køkkensvamp, men det kan ikke anbefales at bruge denne.

- Det findes mange forskellige læbeprodukter. Den fra CooHé er lidt mere maskulin. Den er med havtorn, giver ikke shine og dufter ikke. Alt i én balm fra Ecooking giver en lille smule shine, lige når man har puttet dem på. De er gode alternativer til Eight Hour Cream fra Elizabeth Arden, som jeg synes lugter ganske forfærdeligt. De her dufter mere neutralt, fortæller Carina Jakobsen.

Vil man støtte et dansk produkt og gerne vil være økologisk, så er der mulighed for det.

- Fra en dansk producent har vi mærket Vølve. Her er alt økologisk og håndlavet. Der har vi en med rabarber og en med hyldeblomst. Der er en lille smule farve i, så de er ikke til mænd. Sidst men ikke mindst har vi vores storsælger, Real Rebel, den grønne læbepomade. Vi sprøjter dem ud. Den er en læbepomade med farve i, der fremhæver den naturlige farve i læberne. Det ligner, at man har læbestift på og man undgår at den sætter sig i kager. Noget man kan opleve med almindelig læbestift, når man har tørre læber, slutter Carina Jakobsen.

Så skulle du igen kunne indtage en pizza med ananas uden at skulle igennem et smertehelvede.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...