Er du på en deler, eller kan du drikke en hel selv?

AALBORG: Det er så småt ved at være weekend, og det kan betyde, at tørsten trænger sig på. Pludselig opstår en lyst til farverige cocktails, høje alkoholprocenter og masser af drinksparaplyer. Og du er tørstig. Rigtig tørstig. Men hvor går du hen?

Vi har samlet fire steder, hvor du ikke bare kan få lækre drinks og cocktails, men cocktails i størrelse kæmpe! Så det er bare at komme afsted.

Anne  Norre
På Café Min Olivia er der både store cocktails og hyggelig indretning. Foto: Emilie Stræde Madsen

Café Min Olivia

Caféen ved Klostertorvet i midtbyen er et oplagt sted at starte sin bytur. Særligt hvis du er til store cocktails i den prisvenlige ende. Her får du listens største udvalg af store cocktails, så her finder du noget til enhver smag.

Kodeordet er en date-bowl, der altså indeholder intet mindre end en hel liter til kun 149 kroner. I udvalget er der blandt andet Aperol Spritz, strawberry daiquiri og mojito - bare for at nævne et lille udsnit af det enorme udvalg.

Giraffen og The Drunken Flamingo

Skal festen bare helst foregå i Gaden? Så er der intet mindre end to forskellige steder i Danmarks mest berygtede festgade, der tilbyder kæmpe cocktails.

På Giraffen er det i form af fiskebowler, og prisen lyder på 300 kroner. Her skal du dog holde øjne og ører åbne, for der er nemlig tit tilbud på de enorme bowler til små 150 kroner - og så begynder det at blive rigtig sjovt!

Hos The Drunken Flamingo lyder prisen for 1,5 liters kæmpe cocktail på 245 kroner efter klokken 19.00, mens du kan slukke tørsten for bare 199 kroner før 19.00. Udvalget er i den fornuftige ende, og du kan vælge mellem fire forskellige varianter; Gin Hass, Blue Hawaii, Flamingo Passion og Tiki Zombie. Er du til Long Island Ice Tea fikser de også sådan en for dig for en 100-mand ekstra.

Café Vesterå

I en sidegade til Gaden ligger Café Vesterå, der i den grad er kendt for at lave drinks og cocktails i den lækre ende. Og her kan du selvfølgelig også få serveret din yndlings drink i kæmpe version. Her kommer cocktailen med sin egen "saftdispenser", så den kan deles af hele bordet. Prisen er på 398 kroner, men så er der til gengæld også nok til 4-6 personer - eller til dig og din bedste veninde, hvis I er rigtig tørstige.

Her kan du vælge imellem en klassisk gin hass med masser af smag af mango, eller en syrlig Paloma bowl med grape, tequila og lime.

Er versionen til 4-6 personer slet ikke stor nok, findes der også "The BIG Bowl" med nok til + 15 personer. Her skal du slippe 998 kroner for hele herligheden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...