Det nye kande har en helt special farve
AALBORG: Sommeren er for alvor over os med høj sol og temperaturer, der danser omkring de 30 grader, og derfor siger mange kloge hoveder, at det er vigtigt at holde væskebalancen i skak. Og netop det kan du nu med Café Klostertorvets nyeste kande på drinkskortet, Fru Grøn.

- Fru Grøn er en meget frisk og sommerlig drik, som består af vodka, Pisang Ambon og Sprite, fortæller Emil Brødsgaard, som er personaleansvarlig, men tidligere barchef hos Café Klostertorvet.
- Fru Grøn er virkelig blevet taget godt imod. Især når folk ser den, den har jo en ret vild farve.
- Men folk er generelt altid meget klar på at prøve en anden drinkskande, end den de fik sidst, de var hernede, siger Emil Brødsgaard og fortæller, at netop kanderne er meget populære udenfor happy hour-perioderne, som ligger torsdag klokken 21.00-00.00 og fredag og lørdag klokken 21.00-01.00.
Her kan du få to drinks for éns pris, men i Klostertorvets øvrige åbningstid, er det drinkskanderne, der hitter hos aalborgenserne.
Udover den nye Fru Grøn kan du også få drinkskander, der smager af sodavandsisene Filur og Astronaut.

- Især astronaut-kanden er meget populær, siger Emil Brødsgaard.
Han og kollegaerne har haft et par travle dage her i varmen. Og mon ikke dagen i dag også bliver travl. Foruden gode muligheder for at slukke tørsten i læskende drikke med procenter, kan Café Klostertorvets gæster nemlig også følge med i den 18. og afgørende etape af Tour de France, som bliver vist på storskærm på C.W. Obels plads.