IT-virksomhed er netop flyttet ind - og forventer flere ansættelser

AALBORG: Måske har du set det? At der er kommet nyt liv i den markante toldbygning på Toldbod Plads? Det er IT-virksomheden Netcompany, der er flyttet fra Nytorv og ind i bygningen, der officielt lyder navnet Det Kongelige Toldkammer.

Flytningen hænger sammen med, at IT-virksomheden forventer fortsat vækst i Aalborg, hvor antallet af medarbejdere er steget fra 35 til 150 siden 2015. I de nye lokaler er der plads til 180 ansatte - med mulighed for at øge kapaciteten. Det fortæller Ask Riis, der er Communications Advisor.

Netcompany er leverandør af IT-service med fokus på digital omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme for både private og offentlige. Det er et internationalt selskab med flere end 2000 medarbejdere i seks lande.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...