
Trænger du til at blive kølet ned? Så er det her springvand et hit
Det er med til at skabe ekstra liv i midtbyen på en varm sommerdag
AALBORG: Det er bare populært på en varm sommerdag - at lade sig køle ned af springvandene på Tolbod Plads.
- Det er især børn, der render ind på toppene af springvandene, siger Henning Sørensen, der blandt andet har ansvaret for kommunens springvand.
- Men man skal være opmærksom på, at der kan blive glat. Og man skal huske, at man ikke må drikke vandet, da det er genbrugsvand der recirkulerer i anlæggene.
Springvandet bliver tændt klokken 10 og slukker klokken 22. Noget af det, der gør dem til en helt særlig oplevelse er også, at de spiller musik: Klokken 12, 15, 18 og 21 kan du lytte til Händels Water Music.
De fleste af kommunens springvand bliver typisk slukket for sæsonen i uge 41.
- Men netop på Tolbod Plads gør vi det først i uge 43, så det er tændt i efterårsferien. Vi oplever, at mange kommer forbi for at kigge på netop det springvand.