Grøn omstilling handler ikke om at genanvende mere, men om at forbruge mindre, mener vores klummeskribent Gittemarie Johansen

KLUMME: Så er jeg tilbage med flere klummer fra en grøn hverdag. Hej, mit navn er Gittemarie, og jeg arbejder til daglig som professionel formidler med grøn omstilling, og jeg har, som altid, noget at sige om affald.

Det, som altid forvirrer folk allermest, når jeg fortæller om min zero waste livsstil, er nok, når jeg forklarer at jeg gennem min bæredygtige hverdag faktisk genanvender mindre og ikke mere, som typisk er det vi forstår, når vi hører ordene ”bæredygtighed” og ”affald” i samme sætning. Så tænker man automatisk, at bæredygtighed handler om at genanvende en dælens masse, men i dag vender vi tingene på hovedet. Det er naturligvis ikke fordi, at jeg ikke tror på genvendelse, at jeg siger sådan - det er fordi, at jeg i hverdagen tror, at der er flere og vigtigere grønne skridt der må tages, før vi når til genandvendelse. Som sådan, så handler en grøn omstilling altså ikke om at genanvende mere, men om at forbruge mindre. Jeg synes at det er super, at det danske renovations- og genanvendelsessystem optimeres, og det er fedt at se mere fokus på emnet. Og lad os være ærlige: der er større og vigtige ting at brokke sig over, end at man nu skal til at sortere sit affald i flere kategorier end før - den tager vi bare i stiv arm.

Men i stedet for altid at se på, hvordan vi kan komme af med alt vores affald, så synes jeg, at det giver mange gange bedre mening at se på, hvordan vi kan minimere den mængde affald, vi producerer i første omgang, og det er faktisk en win-win situation. Minimerer man sit affald, så skal man bruge mindre tid på sortering, og det giver samtidig et pusterum til miljøet. Det kræver selvfølgelig flere resourcer at producere nyt end at genanvende, men det gør hverken genanvendelsen neutral eller spild-fri.

Jeg oplever ofte, hvordan genanvendeligheden af emballage og produkter bliver et grønt alibi eller en form for eksistensberettigelse for et ellers unødvendigt produkt. Jeg havde for en uge siden bestilt noget takeout og sad og ventede på, at det blev færdig (og jeg havde min egen beholder med til det, det er jo stilen). Da maden er færdig, får jeg rakt et sæt plastikbestik i hånden, hvortil jeg med et smil frabeder mig det med et ”nej eller tak, jeg vil gerne undgå unødig plastik”. Jeg får så at vide, at det forstår vedkommende godt, men at jeg kan være ganske rolig, bestikket er nemlig lavet af genanvendt plastik. Men jeg takker nej igen. Genanvendeligheden af materialet både inden og efter brug er nemlig stadig ikke lige så grøn som simpelthen bare at lade være med at bruge det. Og alternativet er jo nemt at finde – det ligger hjemme i min køkkenskuffe i råstfrit stål.

Og det her er bestemt ikke en engangsforestilling, genanvendeligheden bruges i reklamer og branding hele tiden, og at noget kan genanvendes bruges ofte for at forklare eller undskylde brugen af engangsprodukter i situationer, hvor de måske ikke havde været 100% nødvendige. Det er også vigtigt at huske, at spild er ikke spild, før det er gået til spilde. Beholdere fra supermarkedet får et langt liv til opbevaring og som vaser hjemme hos mig. Det er bestemt grønnere end at smide dem til genanvendelse og så tilkøbe sig lignende nye beholdere fra et fint mærke lige bagefter. Ja, at bruge igen frem for at genbruge synes jeg bestemt lyder som et godt tilbud.

Jeg synes faktisk, at det er super, at vi skal genanvende flere materialer, for det betyder at færre ressourcer går tabt, men genanvendelse i sig selv er ikke målstregen. Det er faktisk et rigtigt dårligt sted at stoppe, så for at slutte den her af på manér så kan man jo passende citere den allerselveste Egon Olsen ”vi skal ikke hjem, vi skal videre”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...